Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/2/b/multimediedesigner.dk/httpd.www/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/2/b/multimediedesigner.dk/httpd.www/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/c/2/b/multimediedesigner.dk/httpd.www/wp-content/themes/fruitful/inc/metaboxes/init.php on line 756 Julie W. Villadsen finalist i Betacamp | Multimediedesigner.dk
16 Jun

Julie W. Villadsen finalist i Betacamp

På vej til finale i IT innovation for unge
Julie Winther Villadsen der læser på Multimediedesigner-uddannelsen er en af de 25 udvalgte, der deltager i den såkaldte Betacamp for unge med IT-talent og lyst til at udvide deres netværk.

Julie Winther Villadsen

På Betacamp har fem hold unge fra hele Danmark fået den udfordring at udvikle det bedste “banebrydende digitale produkt, der kan give København opmærksomhed som turistmål”. Sideløbende med konkurrencen har de lært hinanden grundigt at kende og har fået inspiration fra internationale virksomheder.

Samarbejde mellem fagforening og Wonderful Copenhagen
Det er IT fagforeningen SAMDATA/HK, der står bag Betacamp. I samarbejde med turistorganisationen Wonderful Copenhagen, der arbejder for at tiltrække et internationalt publikum til København, har de formuleret udfordringen som de unge, der alle er medlemmer af SAMDATA/HK skal fokusere på: “I IT- branchen arbejder vi projekt-orienteret. Derfor er det som fagforbund vigtigt at understøtte udviklingen af gode faglige netværk og opdatere vores medlemmers kompetencer”, fortæller Pia Brade, formand for SAMDATA/HK.

Tobias, Julie og Joy

Tobias, Julie og Joy – gruppe 4

Allerede i marts gik Betacamp i gang med de indledende workshops til inspiration for online casino de unge. Og i april måned mødtes alle til et intenst fire-dages forløb i Berlin for at arbejde på at få en god ide og løse konkurrence opgaven så overbevisende muligt. Nu arbejder de alle med deres projekter hen mod finalen i juni.

Anderledes kampagne
Sammen med sit hold har Julie Winther Villadsen under arbejdstitlen: “Something is Rotten in the State of Denmark” satset på en ide, der bla anvender video, mobile platforme, humor og omvendt psykologi.

Projektet skal nu finpudses før gruppen skal præsentere det endeligt i København d. 30. juni, hvor de skal dyste mod fire andre hold i finalen og juryen udpeger en vinder.

Baggrundsinformation: www.betacamp.dk

Juryen, der skal vurdere de unges resultater består af:

  • Pia Brade, formand for SAMDATA/HK
  • Projektleder Emil Spangenberg, Wonderful Copenhagen
  • Anders Høeg Nissen fra DR programmet “Harddiscen”.

(Kilde: pressemeddelelse fra Betacamp)