15 Mar

Business Model Canvas

Students in class 12E are making business models on the board. At the second semester the multimediadesigner students will be introduced to Alexander Osterwalders Business Model Canvas. The picture is their first attempt to analyse an existing company, during the next couple of lectures they will analyse more complex businesses and even try to come up with a business model of their own

Gillette

10 Mar

Hvordan skaber man et community?

community

Originalt postet på http://www.rikki.nu

Hvis det var nemt at opdyrke et community og derefter sikre, at det kan leve, så havde vi nok mange flere fungerende communities på nettet, end vi har på nuværende tidspunkt. Der er rigtig mange, der har den opfattelse, at et community udelukkende handler om at oprette en Facebook-side og derefter håbe på, at en fælles interesse holder sammen på fællesskabet. Men der skal meget mere til.

I Danmark har vi rigtig mange communities, der fungerer, men fakta er, at langt de fleste forsøg på at skabe fungerende communities fejler, fordi de kræfter, der skal moderere communitiet ikke har de fornødne ressourcer eller den rigtige tilgang til at skabe det rigtige fundament.

Jeg vil med eksempler fra danske communities komme med mit bud på, hvad man skal gøre for at skabe et sundt community.

1. Skab hurtig relevans

For at skabe et online community, så skal den enkelte bruger have noget ud af sit besøg. Da vi ved, at der på et community vil være en ca. 10/90-deling i forhold til hvem der deltager aktivt, og hvem der bare læser med, så skal vi være meget aktive i opstarten af communitiet. Det er ikke nok, bare at oprette en side med et forum og så håbe, at der opstår diskussion. I har helt sikkert også oplevet at besøge et forum, hvor der ikke har været en eneste diskussionstråd, og så mister vi meget hurtigt interessen.

Derfor skal man fra starten producere indhold selv, man skal initiere diskussioner, hvis man har et forum, og man skal sikre sig, at diskussioner oprettet af andre får et indhold, der er mere end bare det første indlæg. På Dansk Magic startede vi op med at skabe unikt indhold og initiere mange forskellige diskussioner, hvilket virkede ganske glimrende. Vores trafik blev mangedoblet i løbet af få måneder og vi fik mange nye indlæg på forummet, som ikke var moderatorernes. Netop fordi vi sikrede, at der hele tiden var materiale, som brugerne kunne få noget ud af, så fik vi mange tilbagevendende brugere, og det er netop nøglen til et godt community.

Sidenhen forsvandt moderatorerne fra Dansk Magic, og det samme gjorde communitiet, fordi det ikke var stærkt nok til at leve videre uden moderatorer. Der er dog mange communities, der sagtens kan leve uden aktive indholdsskabende moderatorer, hvilket man f.eks. kan se på Inferno Magic, som i virkeligheden henvender sig til samme målgruppe som Dansk Magic. Men hvorfor har Inferno et langt bedre community end Dansk Magic? Svaret er relevans! Mens Dansk Magic satsede på unikt indhold skabt af et moderatorteam, så var Inferno et forum, der var oprettet til at løse et helt bestemt problem for målgruppen. Køb, salg og bytte! Og selvom Dansk Magic kunne fremvise bedre funktioner, mere indhold og langt flere muligheder end Inferno, så kunne Dansk Magic ikke vinde krigen, fordi moderatorerne ikke blev i kampen. Den hurtige relevans blev godt nok skabt, men den blev ikke vedligholdt, og så siver et community.

2. Beløn dine brugere ofte og tidligt

Langt de fleste communities bygges op omkring en eller anden form for belønning. Det kan være, at man får stjerner for at diskutere eller man får point for at hjælpe. På Eksperten.dk er belønningen sat i system, og her konkurrerer man mod andre i at tjene point. Selvom du ikke tjener fysiske kroner, så er belønningsstrukturen alligevel tilstrækkelig til, at communitiet er blevet rigtig solidt og har overlevet mange år på danske marked.

Gode communities har indbyggede nudging- og spilprincipper, som sikrer at brugerne deltager aktivt. På Eksperten er det point, som du kan bruge til at få besvaret dine egne spørgsmål, eller som du kan bruge til at komme på det interne leaderboard. Belønningen for at deltage aktivt kommer derved prompte, idet andre personer i communitiet kan se, at du bidrager positivt.

Langt de fleste brugere af et community motiveres af sociale faktorer, men det er sjældent, at det er dem, der er de aktive på sitet. De kommenterer, hvis der tilfældigvis er noget, der er meget relevant for dem, men ellers browser de bare communitiet. Vi får ikke transformeret sociale brugere om til de meget aktive brugere, som vi skal bruge for at komme fra et opstartscommunity til et bæredygtigt community. Derfor skal vi have fat i en helt anden type brugere, som vi kan kalde stræbere. Stræberne motiveres ved at komme ind i communitiet og bidrage aktivt i forhold til det belønningssystem, der eksisterer på sitet. På Eksperten vil en stræber prøve at samle så mange point sammen, at han/hun kommer på et leaderboard, der viser de mest aktive og belønnede brugere brugere. På Inferno vil man have flere stjerne, så man laver flere indlæg og flere svar for at få sine stjerner. En af de definerende faktorer for et community er, om du kan få aktiveret dine stræbere til at skabe indhold på dit site.

På 180grader.dk er belønningen og leaderboardet sat i system. Hver eneste dag er de øverste nyheder, de nyheder, der har fået flest stemmer, og derved bliver sidens koncept til et leaderboard, hvor disse stræbere konkurrerer mod hinanden i at få sine nyheder øverst i strømmen. Det er et enormt motiverende system for stræberne, der flere gange stemmer modstandernes indlæg ned, for at få sine egne op. Udover det daglige belønningssystem med stemmer, så er der en top5-leaderboard over de mest læste nyheder for de sidste tre timer, 24 timer og den sidste uge. Igen et belønningssystem, som stræbere kigger på. De stræbere, der er på siden på daglig basis, har endda et leaderboard over topbrugere, der sikrer, at de mest aktive brugere hele tiden bidrager med indhold, for netop ikke at miste status som topbruger. Der har på sitet været flere personangreb mellem topbrugere, fordi kampen om at være helt i top til tider har været hård. De har derfor kritiseret hinandens indlæg og stemt hinandens indlæg ned. Som moderator er dette en adfærd. man skal acceptere, for det betyder i virkeligheden, at man har fået indbygget et belønningssystem, der virker.

Belønningssystemet på 180grader er endda bygget ind i deres forretningsmodel, hvor de giver flere stemmer til deres abonnenter, end de giver til ikke betalende brugere. Det betyder, at stræberne på sitet kan opnå langt flere stemmer, hvis de er betalende medlemmer. Der er dog stadig plads til forbedring, hvilket f.eks. kunne komme ved en forbedring af deres leaderboard. En ny stræber, der kommer ind på sitet, har ikke ret mange muligheder for at komme på Topbruger-listen, men det kan faktisk løses. Hvis man på sin brugerprofil kunne se de to brugere, der lå lige over en selv på listen og de to, der lå lige under, så kan man hele tiden måle og veje, hvad man får ud af at tilføje nyt indhold til sitet.

3. Vær altid positiv

Hvor der er communities og stræbere, er der trynere, tosser og trolde. Alle disser community-typer kan være svære at moderere, men hvis man holder sig til en positiv tilgang til dem, så har man muligheden for at skabe trafik baseret på deres indlæg.

En tryner er kendetegnet ved at indgå i diskussioner i communitiet for at vise, at han/hun er overlegen. Det er en person, der går ind i diskussioner for at vinde, og derefter for at hævde sig, som vinder. På 180grader er der masser af trynere, som deltager aktivt i diskussionerne. Ofte er trynere også stræbere, hvilket kan være svært for en moderator at styre, idet disse personer blander sig i alle diskussioner på et forum med det formål at nedgøre andre eller hævde sig selv.

Idet trynere ofte er stræbere, så skal man som community se dem som et aktiv, og i stedet for at lukke ned for deres profiler, så skal man i stedet se på måder, hvorpå man kan indføre spilprincipper eller nudgingprincipper i kommentarer og diskussioner. På Kommunikationsforum er det netop implementeret, her er der mulighed for at give kommentarer en anbefaling, ligesom man får Karma, når man bidrager positivt til communitiet, det samme ser man på Nationen, hvor man kan stemme kommentarer op og ned. Der implementeres dermed en selvregulerende moderation, som netop skal holde trynere nede, uden at miste det indhold, som de skaber på et community.

Trolden kender vi fra alle fora. Her handler det om at bryde en diskussion eller bare være på tværs. Trolde er svære at få lavet om til et community-baseret aktiv, men nogen gange kan det faktisk lade sig gøre, at få mobiliseret et anti-trolde-team, som sikrer at trafikken og sammenholdet stiger, hver gang trolden hopper ind i en diskussion.

Den sidste person, der kan være svær at håndtere, er tossen. Dette er en person, som deltager aktivt, men med en anden tilgangsvinkel end communitiet er tiltænkt. Det kan være en OB-fan, der logger ind på et AGF-community og lægger op til debat. Det er ikke en trold, for formålet er stadig debat, selvom udgangspunktet er anderledes end communitiet.

180grader har mange trolde, tosser og trynere. Trynere og trolde accepteres i vid udstrækning, idet trynere er en integreret del af en politisk debat, hvilket trolde på sin vis også er. Ligeledes er tosser også set ofte, hvor f.eks. Socialdemokrater har forvildet sig ind i universet. De accepteres til en vis grad også, både af communitiet og af moderatorerne.

Enkelte tosser slettes dog, og det er efter min vurdering den eneste helt store fejltagelse, som 180grader har gjort i opbygningen af community. Efter min vurdering, så er det en forkert tilgang at slette en bruger, der bidrager aktivt, også selvom om denne i mange tilfælde arbejder i modsat retning end moderatoren ønsker, det handler i videre udstrækning om at få brugeren til at ændre adfærd eller ved at indbygge systemer, der kan håndtere disse situationer. I tilfældet med 180grader kan man endda sige, at communitiet har taget magten fra moderatoren, idet udgangspunktet for sitet efterhånden har ændret sig. Fra den borgerlige brugerstyrede debatavis over en liberal partiavis til en islamkritisk avis. Men det er jo netop helt det fundamentale ved communities, at de ikke kan styres 100%. Vi kan guide dem, men vi ved ikke, hvor de ender, for hvis vi gjorde, så var de ikke communities. Når vi opbygger et community, så skal det opbygges med belønningssystemer, der sikrer, at det skubber brugerne i den retning, man som moderator ønsker.

Hos 180grader må man enten acceptere, at fokuset har ændret sig, og brugerne har taget magten. Eller også må man opfinde nye belønningsstrukturer, der sikrer det fokus, man som moderator ønsker. Det kan selvfølgelig være svært, hvis communitiet lige nu har et andet fokus end moderatorerne, men det er til gengæld også en sikker vej til eliminering af et community, hvis man som moderator overruler sit community (Måske særligt i dette tilfælde, hvor det politiske fokus er liberalt). Måske skal 180grader tilbage til den klassiske skabelse af fokusorienteret indhold for at trække ønskede brugere tilbage i communitiet, således kampen mellem moderator-fokuset og community-fokuset bliver mere ligeligt. Kampen kan dog ikke vindes ved at udelukke brugere eller straffe brugere for at deltage i communitiet.

Strategien er vigtig

Hvis man fastholder, at man skal skabe relevans, man skal belønne og altid være positiv, så kan man komme langt. Det vigtigste er dog, at der hurtigt lægges en strategi for, hvordan man implementerer de tre elementer i sit community.

Derfor skal man meget hurtigt have skabt en vision for sit community, så man ved, hvad man arbejder hen imod. Alle moderatorer skal udvælges på baggrund af den vision, for alle moderatorer skal kunne arbejde frem mod det fælles mål. Hvis man kan få aktive moderatorer, sikre en fælles vision og implementere de tre ovenstående retningslinjer i sin strategi, så er man godt på vej med sit community.

11 Dec

The Big Startup Company – Winners

This semesters elective actually gave birth to a number of new companies. I had a belief that maybe one or two groups would work really hard and serious and create a business during the six weeks, we enjoyed each others company. But instead of having just one serious company contending for the prize, I had a number of companies with various strengths and weaknesses. That made me think, that instead of just appointing one winner, I could appoint winners in different categories. So this is just what I am about to do.

The winners of The Big Startup, Fall 2012 are:

Best idea:

Natasja Capello, Julie Stilling and Rakel Sigurdardóttir.

The win is based on a very ambitous idea with a huge potential. Unfortunately for the group, they needed some autencity and professional competencies, before they could get funded.

Best group:

Graham Cooper, Ieva Alisauskaite, Rasmus Bach Christensen, Lennart Ellegaard and Maria Suta

A group with a very serious approach, a good idea and a high level of enthusiasm. Thismade them come really far in the search for a company that could actually become a real succes. Their process were close to perfect and my hope is, that all of them later on will become entrepreneurs.

Best output

Karlo Sall Hansen and Iskra Dinkova

Tomorrow (Wednesday the 12th of december) Karlo is actually opening his webshop with underground music. A very focused process made that happen, and tomorrow Karlo will actually call himself an entrepreneur.

So it is actually close to impossible to name an overall winner. And the three groups mentioned here were not the only groups that proved successful. Simas is probably taking his internship in the company he created with three fellow students, and even more groups impressed me with their high level of enthusiasm. Especially a couple of the international groups had very cool presentations, a solid product and a very cool approach

to the elective. So a huge high five to all of you.

All of the above named winners will be able to get a personal diploma by the beginning of the next semester.

I also hope all of the students had a blast during the elective, I certainly had.

30 Nov

Fire små mantraer om kreativitet

Der er ingen lov, ingen regler, ingen retningslinjer, når vi arbejder med kreativitet. Vi skal have frie udfoldelsesmuligheder, vide rammer og helst ingen bindinger, for så kan vi sætte vores kreativitet i spil.  Men er det nu en sandhed, at kreativitet lever og ånder i samhørighed med frie rammer.

Flere steder er der blevet eksperimenteret med, hvad der sker for kreativiteten, når vi indfører begrænsninger, og resultatet er for mestendels ganske overvejende, at kreativiteten stiger for hver begrænsning, vi indfører. På Stanford har man eksperimenteret med noget så simpelt som regler i Scrabble, og mod forventning så kunne studerende score flere point i Scrabble, når der blev indført flere regler og bindinger. Den simple forståelse for dette eksperiment er, at de studerende bliver tvunget til at tænke anderledes og dermed bliver skubbet ud i kreativiteten, når bindingerne blev taget i brug. Og det er selvfølgelig ikke kun i Scrabble, at dette princip kan findes.

Kreativiteten blomstrer under intelligente bindinger, og hvis vi i vores hverdag kan indføre få regler, så er der en større sandsynlighed for, at vi får et kreativt udbytte af vores arbejdstid. Nedenfor er mit bud på fire små mantraer, som kan benyttes i hverdagen for at fastholde sin kreativitet.

1. Pausen er min muse

Du ved det sikkert godt selv. Mange af dine bedste idéer er ikke kommet, mens du brainstormede eller mens du med vold og magt forsøgte at få en idé. Når du giver dit hoved ro, så arbejder din underbevidsthed videre, og der skabes nye associative forbindelser, som i sidste ende kan resultere i dit heureka-moment. Vi har en tendens til hele tiden at ville arbejde bevidst med kreativitet, men igennem en lang uddannelse og institutionel indoktrinering, så er langt det meste af din kreativitet trukket ud af din bevidsthed. Her er det analyse mig her og analyse mig der, og ofte vil det først være, når du slipper de rationelle tøjler, at kreativiteten bobler frem.

2. Begrænset viden er ubegrænset viden 

Når du arbejder med et felt, som du ved ekstremt meget om, så vil du sikkert opleve, at din kreativitet er svækket. Vi arbejder pludseligt indenfor et domæne, som er begrænset af rationelle forhold. En meget konkret domæneviden kan være med til at fastholde en “Sådan-er-det-bare”-holdning, som slet ikke kan arbejde sammen med en kreativ proces.

Derfor kan det være rigtigt givtigt i en kreativ proces at invitere “uvidende” personer ind i idéudviklingen, idet deres måde at angribe en eventuel problemstilling på vil være væsentlig anderledes end din. Når en person har en begrænset viden om domænet, så bliver kreativiteten rationelt ubegrænset.

3. Det, der ikke findes, er lige så vigtigt som det, der findes

Det klassiske eksempel med FedEx’s pil i logoet illustrerer meget godt, hvad der menes med dette mantra. Når vi undersøger et område, så er vi ofte så fokuseret på alt det, vi kan fastslå allerede eksisterer, men når vi begynder at stille os selv spørgsmål omkring alt det, som vi ikke kan finde, eller det, som ikke eksisterer, åbner vi op for et nyt kreativt felt. Vi skal altså omfavne det, der ikke findes.

4. At ødelægge er at reparere

Når vi synes vores idéer spiller maksimalt, så mister vi evnen til at se på vores problem med åbne øjne. Ved at ødelægge vores idé, spille djævlens advokat, komme på alle mulige forhold, som spolerer vores idéer, så bliver vi mere kreative. Vi arbejder altså på at destruere vores problemløsning for på den måde at reparere fejl og mangler ved den. Vi ender ofte med at begrænse vores kreativitet, hvis vi alt for hurtigt tænker os ind i en verden, hvor vores løsning er kuren på alle problemer, og netop derfor skal

vi arbejde målrettet med at destruere vores løsninger og bygge dem op igen. Vi kan også arbejde med at ødelægge holdet ved at tage ressourcer væk og tilføje nye ressourcer, igen ud fra en tanke om, at en gruppetænkning lægger låg på kreativiteten.

15 May

Innovationsundervisning på første semester

Innovationsundervisningen på første semester var denne gang flyttet til Olufsborg i Sondrup. Torsdag den 10. maj klokken 09:30 ankom 35 studerende til hytten, men desværre havde udlejeren glemt, at vi skulle ind, så vi måtte gruppeinddele i regnvejret. De studerende tog det med højt humør, og fik hurtigt gang i snakketøjet.

Da de studerende havde fået sig indkvarteret i hytten fik de en kort gennemgang af den metode, som de skulle bruge i dagens workshop, og de fik præsenteret dagens opgave. Alle mulige og umulige kreative indfald prægede dagens løsninger, og brætspillet som fænomen blev sat på prøve.

Imens de studerende morede sig med den kreative opgave lavede underviserne mad.

Til sidst blev vinderen fundet. Et gangsterspil, som var rigtig flot udført og havde nogle underholdende momenter. F.eks. da Per måtte sniffe salt med en sweaterbandana om panden. Flere billeder kan rekvireres hos Per T. Jensen.

04 Nov

Fem misforståelser om videndeling

Konservering af organisatorisk viden var højt på virksomhedernes dagsorden inden finanskrisens væsen med ét skræmte de fleste små og mellemstore virksomheder væk fra at investere i elementer af videndeling, som måske i sidste ende kunne have konserveret virksomheden og ikke bare den organisatoriske viden.

Read More