31 Mar

Discovering pumps with Grundfos


For two weeks students from the Digital Developer class were busy developing digital concepts for Grundfos.

Grundfos is a Danish pump manufacturing company with the drive to develop quality solutions for the worldwide water utility market. They are a global leader in advanced pump solutions and a trendsetter within water technology.

They estimate that there currently are more than 100 millions of their pumps installed worldwide. However, the challenge that they face is that they do not know where exactly these pumps are installed.

Having the information about which pumps are installed where would be very beneficial to Grundfos as they would be able to utilize this information to offer better service and sales activities.

Grundfos asked our students to help them with this problem.

How can Grundfos gather information about the pumps installed. How can people be motivated to register this information with Grundfos? How would an app in the hands of people facilitate this registration?

The students had to explore this problem area and come up with a solution in the form of a concept and a digital prototype that validating their concept.

Visiting Grundfos

The students worked intensely for two weeks, developing, validating and testing their concepts. Finally, the concepts were presented to Grundfos. Two weeks of hard work and two weeks of great fun!

26 Jan

I Amsterdam


In the spring 2014, on my first Semester, a very enthusiastic teacher tried to get a group of students to go on a school trip to Amsterdam. I personally had my doubts about the trip; could I raise the money? Could it have any bad influence on my grade for second semester? I didn’t know the other guys; would we be able to get along? After thinking about it and talking pros and cons for it with my friends, I decided to do it. I mean – you are only a student for a short period of your lifetime, why not make the most of it while you can?

And that decision was probably the best I have made so far in my time at the Business Academy. On the November 22 we were leaving Aarhus. Five people – three from Denmark, one  from England and one from Bulgaria, and I didn’t know any of them, but it only took one and a half day, then I felt safe and comfortable around them.

If I should tell very short what that the point of our trip was, it was to attend some marketing classes at the Hogeschool van Amsterdam, and in extension of that starting our exam project 2.2. The Dutch students in the Marketing classes were already working with a client; a polish fashion designer, and we should attend their project with our multi- and social media expertise.  We decided to make the designer the client in our project too, which gave us the opportunity to continue the work we did with the Dutch students and translate it into our own project.

10689530_10204263148091061_8462934057311940542_n 10801811_10152786332527752_6315079991824747760_n

We rented a little apartment in the area de pijp, which is an artistic, young, cozy and living area of Amsterdam. In this apartment we lived and worked together in the two weeks the trip lasted. I think a lot of our success with the project process has to be subscribed to our decision about living close together while being down there. We had the opportunity to work at any time of the day that suited us, and we got a natural feeling of how we each worked the online casino best and we got a great workflow.

The trip to Amsterdam was not only “studying”, even though I must admit that it was a huge priority for us. But we also spend hours walking around and enjoying the beautiful and many faced city Amsterdam really is.  We shared wine to dinner, and drank beer together in the apartment. We went out dancing, tasted great food and went shopping on street markets, and we walked around in the marihuana smell the inner city sometimes contains. And even though this wasn’t nearly as huge a part of the trip than the study-parts, it is still something that we did together, which made the cooperation between us even better because we got closer experience these things together.  As one of the guys asked me after only six days in Amsterdam: “Cæcilie, had you ever thought we could get this close one week ago?” – And actually no, I never thought that I would meet such wonderful persons on this trip.

IMG_1043 IMG_1046 sfsf

After we got home from Amsterdam, we still had a week and a half to finish our project, and I must say that this was the most beneficial and cozy study group I have ever been in. Professional wise I got a lot out of this project, because I was forced together with new people for two weeks, with no other opportunity than making it work. And personal wise because I pushed myself out on unsafe ground, and found out that I am a much stronger and out-going person than I actually thought.

Of cause you have to make up your mind about whether you could benefit from a trip like this. My advice for you would be to make certain why you are in  doubts about the trip, and then make up your mind if it might benefit you to come out of whatever comfort zone you may be in.  Because I had all my doubts about the trip, but right now I’m entering my third semester with a confidence  I didn’t have three months ago, both professional but most important personal.  And even if we got a bad grade (luckily we didn’t), and even if I used twice the amount of money I would have spent at home, I think it was all worth it.

18 Dec

Mød en MDU'er / meet an MDC Student – Roald


Roald, 21 år, læste næsten et års datalogi på universitetet, før han besluttede at skifte spor og uddanne sig til multimediedesigner.
”På datalogi gik der utrolig lang tid, før du så resultatet af dine anstrengelser. Når vi laver projekter her på MDU, viser resultaterne sig i alle trin af processen, det kan jeg godt lide.”

Roald har kodet og bygget hjemmesider i mange år, også inden datalogi, men på MDU får han de forretningsmæssige aspekter bygget ovenpå.
”Personligt er det en udfordring – men også min mulighed for faglig udvikling. Vores projektgruppe arbejder lige nu med at designe et responsivt site til en konceptrestaurant i Berlin. Vi var dernede for at tale med både kunder og ansatte, og det lærte os, at man skal skrotte sine egne formodninger om, hvem kunderne er, hvorfor de kommer der osv. og lave solid research i stedet for.
Hele den side med dialog med en virksomhed og dens kunder for at udvikle en løsning, der skaber reel værdi, er en god kontrast til at sidde med hovedet nede i koden og kun tage ansvar for den.”
21 year old casino Roald studied computer science at the university for almost a year, until he decided to switch lane and become a multimedia designer.
“In computer science it took a long time before you saw any results of your hard work. When we do projects here at the MDC programme, the results show immediately, I like that.”

Roald has been coding and building websites for years, also in connection with computer science, but on MDC the business aspects are added.
“Personally, it is a challenge – but also my opportunity for expanding my professional sphere. Our project team is currently designing a responsive website to a concept restaurant in Berlin. We travelled there to talk to both customers and employees – it really taught us that we should avoid our own assumptions about who the customers are and what they prefer, and do solid research instead.
Engaging in dialogue with a company and its customers in order to develop a solution that actually provides value, is a healthy contrast to solely having focus on the code.”

09 Dec

Mød en MDU'er – Christina

Som noget nyt introducerer vi her på bloggen korte portrætter af kommende multimediedesignere.


Denne uges MDU’er er Christina, 24 år og 1. års studerende. Christina er sammen med fire andre i færd med at udvikle en ny onlineprofil for et polsk tøjbrand, der ønsker at åbne op for nye markeder i Europa.  

”Vi arbejder med konceptudvikling og ’immersive webdesign’, der handler om at tilføre brugerens oplevelse på hjemmesiden mere værdi. Bl.a. har vi udviklet online slots en virtuel stylist, som kan gemme dine foretrukne designs og foreslå, hvad der vil passe til. Man kan også sende billeder ind af sig selv til en rigtig stylist og få online konsultation.”

Hvilket job, der ligger i halen på uddannelsen, ved Christina ikke endnu.
”Det job, jeg skal have, bliver ikke en stilling, der findes nu. Jeg tror på, at virksomheder i fremtiden får mere flydende jobfunktioner: Finder de den rette person, vil de skræddersy jobbet til ham eller hende, fordi personen kan bidrage med noget unikt. Lige nu gør jeg bare alt, jeg kan for at suge til mig, og jeg bliver hele tiden klogere på virksomheder, kreativitet, hvordan man strukturerer processer og samarbejder. Lidt hårdt nogen gange men også vildt sjovt…”

17 Nov

Inspiration og passion i Berlin

All in all, this was definitely not the last time I was in Berlin and if possible I would even like to live or work there one day.

Studieturen gik i efteråret 2014 til fantastiske Berlin. Mandag morgen i begyndelsen af oktober tog 45 friske studerende afsted fra Aahus for at søge inspiration til deres uddannelse som multimediedesignere på EAAA. De studerende skulle efterfølgende blogge om deres oplevelser og herunder er udvalgt et par citater og billeder fra deres posts. Alle blog indlæggene kan i øvrigt læses direkte på den originale blog: berlinstudytrip2014.wordpress.com.


Lower East Lab

Tirsdag besøgte vi design virksomhed Lower East beliggende i den multietniske bydel Kreuzbergg som emmer af og street-art og en cool “urban vipe”. Lower East Lab har både base i Københavnsom og Berlin og er ejet af Helle Marietta Pedersen og Jørgen Smidstrup. Her hørte vi oplæg fra de to ejere samt fra Darius Puzinas (multimediedesigner uddannet fra EAAA og nu free-lance graphisk designer bosat i Berlin) og Ines Pedro som læser på School of Design Thinking.

I sit blogindlæg skriver Anders Bjerrum: “Allerede da jeg kom ind ad døren, og så deres arbejdsplads var jeg meget positivt indstillet. Det var et kæmpestort lokale med hvide murstensvægge og en masse fede designting rundt omkring. Det var lige præcis sådan en slags arbejdsplads jeg havde forestillet mig, der kunne være super fed at arbejde på. Det hele summede af kreativitet og det virkede virkelig som et sted, man havde lyst til at bruge sin tid på nogle fede projekter.”


Street art tour og graffiti workshop

Et andet absolut tophit på turen var en street art tour og graffiti workshop arrangeret af alternativeberlin – som vi gerne vil give vores varmeste anbefaling. F**k de er fede!

Martin Linde Christensen skriver: “Efter vores guidede tur, af en lokal street art guide, fik jeg et helt andet syn på graffiti – eller street art. Faktisk får man ændret sit menneskesyn en smule – ihvertfald kommer man til at reflektere mere over hvordan verdenen er online casino og hvordan vi ser på andre mennesker. Man kommer bedre ind i tankerne på dem, som ikke er som en selv eller dem som kæmper for dem. Det er helt bestemt en dag eller to værd, at blive vist rundt. Man kan efterfølgende så både nyde og reflektere over de gamle bygninger som de overmalede og overklistrede bygninger.” 

2014-10-08 15.42.01



Fotograf: Alex & Stefani

Alt i alt var det en FANTASTISK by, hvor man virkelig kunne mærke livet i byen og at der her var en masse muligheder. Det var en en SUVERÆN tur! Der er masser at opleve, og meget mere at se! Så vi skal helt sikkert tilbage en dag og se enndu mere! Vi kan KLART anbefale byen til andre multimediestuderende og især streetart turen og workshoppen samt Lower East Lab :-)

Vi er glade for at have været med, og vil gerne afsted igen! Maria Evald og Camilla Andersen


Tak til en flok fantastiske unge mennesker for en FED uge i Berlin. // Jeanne



29 Apr

Video: De studerende fortæller

Steffen, Camilla og Sara læser multimediedesign på Erhvervsakademi Aarhus – en 2-årig erhvervsakademiuddannelse for dig som gerne vil arbejde med reklame, it og medier.

Hør de tre studerende fortælle om, hvorfor de valgte uddannelsen, hvordan undervisningen er, hvad den obligatoriske praktik betyder for dem, og hvilke jobønsker de har for fremtiden.

24 May

Praktik og studieophold i Malaysia


Som udgangspunkt var det slet ikke min idé at jeg skulle tilbringe det fjerde og sidste semester af multimediedesigner-uddannelsen i Malaysia. Men som tiden skred frem og jeg efterhånden blev overtalt af en af mine medstuderende (tak Valentin!) lød det mere og mere attraktivt. Før jeg vidste af det stod jeg i drivende varme og vanvittig luftfugtighed i Kuala Lumpur International Airport.

Før turen til Malaysia havde jeg meget lidt kendskab til landet og skulle nok bruge mere tid end jeg ville indrømme for at finde det på et kort. Efter at have været her i mere end tre måneder med tid tilovers har jeg lært en masse, fagligt, personligt, om menneskerne og kulturen i Malaysia.

Indgangen til universitetet

Indgangen til universitetet

Fokusområdet for dette blogindlæg vil være de faglige udfordringer og forskellene mellem Danmark og Malaysia, men jeg vil så vidt muligt komme ind på alt hvad der falder mig ind af relevante ting.

“Malaysisk tid”

Noget af det første vi lærte om Malaysia er deres meget anderledes opfattelse af tid end vi er vant til. Der er ikke tale om de 6-7 timers tidsforskel, men den evige tendens til at udskyde, forsinke og på anden vis simpelthen ikke have styr på så meget hernede. Udover at skulle i praktik hernede, var det også planlagt at vi skulle tilbringe tid på den malaysiske skolebænk.

Plaza. Her kan du få en rigtig god frokost, eller rigtig dårlig frokost. Der er masser at vælge mellem.

Limkokwing University of Creative Technology, var stedet hvor vores undervisning skulle foregå,  Det første møde med det malaysiske uddannelsessystem kom i form af et brobygningsforløb hvor vi fem elever fra Erhvervsakademiet fik undervisning i tegning, god gammeldags 2D-animation, fotografi, motion graphics og film.
En drastisk afgang fra web-udvikling som vi har været vant til fylder meget i undervisningen. Det var også i denne periode at de første ridser i lakken vidste sig. Vores undervisere virkede kompetente og passionerede omkring deres arbejde, men det var som om de ikke var blevet briefet omkring noget som helst. Det var i hvert fald ikke unormalt at vente halvanden time på vores underviser.


Det ser ikke alt sammen lige hyggeligt ud.

De undervisere vi havde med at gøre på Limkokwing var uhyre kompetente indenfor deres fagområder, men mindre kompetente når det kom til undervisningsformer og vejledning. Hvis man følger godt med kan dog hurtigt lære en ting eller to man ikke havde regnet med. Undervisningen har dog langt mindre plads til diskussion end i Danmark. Efter præsentationer var det også noget der mere lignede rettelser, ikke vejledning der blev delt ud. Hvis man ikke passer på kan det hurtigt blive vejlederens vision man sidder og efteraber. De er dog til at snakke med og forstår udemærket at man er et produkt af et helt andet system.

De første, største oplevelser

Vi har set så mange vandfald man skulle tro det var løgn.

Før vi nåede så langt var der dog én lille ting vi gerne ville nå, en tur til Borneo. Efter et par dage i Kuala Lumpurs gigantiske storcentre, med alt fra ishockey-baner og rutschebaner, gik turen til Sandakan, en lille flække med en mindre lufthavn der får Tirstrup Lufthavn til at ligne Heathrow. Kontrasten mellem de små byer langs Borneos østkyst og Kuala Lumpur er enorm. Hvor beboerne i KL ikke længere ser Petronas Towers som noget specielt er det nærmest som om alt over fire etager er et mirakel, hvis man kommer lidt ud på bøh-landet. Det var også her vi fik nogle af de bedste oplevelser, når man har brugt hele dagen på at snorkle og har set flere havskildpadder end man kan tælle på to hænder gør det lige pludselig ikke så meget at man fra sit badeværelse kan se tværs over et lille stykke hav til en fjern nabo der besørger.


Den første måned i Malaysia, hvor vi boede i en stor, men faldefærdig og lettere uhumsk lejlighed langt fra alt, havde vi intet rigtigt køkken. En elkedel og et køleskab var hvad det kunne blive til. Vores nuværende bolig har også køleskab og elkedel, men nu skal det deles med omkring 40 andre mennesker. Samtlige kulturer der støder sammen på universitetets campus støder ligeledes sammen i køleskabet, iransk, kinesisk, malaysisk mad i en stor, dryppende cocktail. Der er en grund til at vi kun opbevarer mælk derinde. Det betyder selvfølgelig at man spiser ude, hvilket lyder som en dyr fornøjelse men med lidt sans for gnieri kan man slippe med under tyve kroner pr. måltid.

Centre for Content Creation

På universitetets campus finder man også et selvstændigt firma med navnet Centre for Content Creation. Det er her vores praktik finder sted. Inden vi kom til Malaysia var vi meget i tvivl om hvordan og hvornår praktikken ville foregå. Det blev da også marts før vi satte os til rette på vores nye kontor (faktisk bare en bordgruppe i midten af et stort lokale). Før vi gik i gang fik vi en rundtur på stedet og vi blev spurgt hvilken afdeling vi kunne tænke os at arbejde i. Centre for Content Creation er om noget en alsidig arbejdsplads, der er en web-afdeling, der bl.a. har lavet Limkokwings studenterportal. De arbejder også med 3D-animation, fotografi/video-optagelse. Afdelingen jeg endte med at vælge var afdelingen der står for motion graphics og effekterne på animationerne som 3D-afdelingen strikker sammen.

Valentin på kontoret.


Ud af fem praktikanter valgte fire af os at arbejde i motion graphics-afdelingen, på trods af vores manglende erfaring indenfor feltet. For at finde ud af hvad vi kunne finde ud af blev vores første opgave at animere universitetets logo. Vi tog hver især til opgaven med vidt forskellige idéer og brugte således det første stykke tid på at blive mere trygge med et program vi ikke havde brugt meget tidligere. Vores første ‘rigtige’ opgave kom senere. 3D-holdet havde animeret en ubåd med form som en skildpadde samt et helt undervands samfund i en længere animation der skulle munde ud i en biograf-reklame. Vores opgave lå i at tilføje en masse effekter så videoen så ud til at foregå under vand. Jeg kan ikke tale for de andre, men jeg havde bestemt ikke forudset den slags opgaver tilbage på Aarhus Hovedbanegård en kold januar-morgen. Med diskussioner, tips og tricks (den smule tricks man kan efter så kort tid med programmet) på tværs af bordet kom vi nogenlunde afsted med “Penyu-projektet” (Penyu er malaysisk for skildpadde). Hvis man havde brug for hjælp eller ville vise sit arbejde frem skulle man selv tage initiativ. Vores kolleger holdte sig optaget af arbejde og hvis man ikke selv sagde noget, kunne man gå dag ud og dag ind uden at høre fra dem.

Der gik længe før vi fik vores næste opgave og rastløsheden havde i den grad sat ind da vi fik til opgave at animere endnu et logo, denne gang logoet for afgangsklassen 2012. Det var en tiltrængt opgave og med nyfundne evner i After Effects gik vi til værks. Personligt var denne opgave min favorít.

Jeg kan desværre ikke vise nogle af projekterne frem, alt bliver holdt under lås og slå medmindre det skal tages i brug til markedsføring, en event eller noget andet.

Praktikkens mangler

Jeg har helt sikkert lært noget i min tid som praktikant hos Centre for Content Creation. Det har hovedsageligt været selvlære, men ikke desto mindre har jeg lært noget.

Opgaverne var få, jeg følte ikke altid at de vidste hvad de skulle gøre af os fire danskere ved det store bord mit i kontorlandskabet. For at være helt ærlig vidste jeg det heller ikke altid selv. Rastløsheden satte sine tydelige spor på min arbejdsgejst.

Om de har lært noget om at have praktikanter her på CCC ved jeg ikke, det tror jeg de har. Det håber jeg de har, for der er ingen tvivl om at det er en arbejdsplads der med lidt justeringer kunne være en virkelig god praktikplads.

Medarbejderne er alle ret unge, de er til at snakke med og som mange af de mennesker hernede ved de hvad de vil og er drøngode til det. Når det er fyraften sker det også ofte at der sidder fire-fem gutter og spiller computerspil sammen, inklusiv chefen. Hvis der var ét tiltag jeg ville tage med hjem til Danmark ville det være det, for det er da den bedste måde at holde moralen høj.

De er ret glade for innovation.

Det store spørgsmål; ville jeg anbefale andre at tage hertil, med praktik, hovedopgave og alt det andet taget i betragtning? Ja, det ville jeg, med forbehold. Jeg er en meget, nogle ville påstå for meget afslappet person og stress er for mig ikke noget der forekommer ofte. Det har betydet at jeg har haft meget tålmodighed hvad angår de mange problemer vi er stødt ind i, tilvænninger vi har måtte gøre os, ventetider vi er blevet påbudt og vage svar vi har fået i tidens løb.

Det ser ud til at være et ret stort forbehold, men det positive mere end gør op for alt det negative. Det har været en tur spækket med oplevelser jeg aldrig glemmer. Min faglighed har udviklet sig i den retning jeg selv har ønsket og jeg har haft mulighed for at opleve en helt anden uddannelseskultur der har ændret mit udsyn på forgangne år i det danske system.

17 Apr

Praktikophold i Tanzania del 2 (af 2)


Vores praktik skulle foregå hos en delvist danskejet virksomhed kaldet URU Diamonds. De beskæftiger sig med at lave håndlavede smykker bestående af snor/læder, diverse ædelstene samt sølv/guld. Processen for at lave disse smykker er utrolig lang, og de slår sig bl.a. på at alle deres smykker er unikke. Helt konkret skulle vi

Her sidder vi på kontoret hvor vi arbejdede hos URU Diamonds.

arbejde med den grafiske fremstilling af deres produkter, og det blev også aftalt at der på sigt skulle kigges på deres hjemmeside. I starten havde vi ret frie tøjler til at lave de forskellige ting, men vi fandt hurtigt ud af at det var en nødvendighed at møde ind på arbejdspladsen, da vi endte med at arbejde ret tæt med vores chef i fremstillingen af det grafiske materiale.

Efter de første par uger brugte vi ret lang tid inde på fabrikken hver dag, hvor vi forsøgte at suge indtrykkene fra produktionen til os. For at skabe et autentisk produkt der havde en god sammenhæng med det produkt de laver hos URU, brugte vi også lang tid på at snakke med den ene partner; George, som var manden bag selve designet af smykkerne. George er uddannet gemologist, hvilket vil sige at han er specialist i ædelstene, og han var meget inspirerende at arbejde sammen med. Udover dette, fik vi også æren af at arbejde sammen med en National Geographic fotograf der simpelthen var hamrende dygtig. Det var utrolig lærerigt, og samtidig virkelig spændende at høre hans tanker omkring arbejdet med billederne vi skulle bruge.

Helt konkret udarbejdede vi følgende grafiske produkter mens vi arbejdede hos URU:

  • Brochure (print)
  • Virtuel brochure
  • Postkort
  • Flyers
  • Stands til butikkerne
  • Opdatering af hjemmeside – ny landing page/home page/contact page

Alt i alt en række meget lærerige projekter, der virkelig viste sig at rykke ved vores opfattelse af det at arbejde med grafisk design i en professionel virksomhed. Ingen af os havde den store forhåndskendskab til programmet Illustrator, men det fik vi rettet gevaldigt op på i

Her ses en af arbejdernes ‘workstations’

Tanzania, og det er virkelig tilfredsstillende at lave et produkt i et computerprogram, for så senere at få det printet ud som et fysisk produkt.

Udover projektet for URU Diamonds, havde vi også et mindre projekt hvor vi arbejdede sammen med universitetet. Her lærte vi dog hurtigt at kommunikation i Tanzania kontra Danmark er 2 meget forskellige ting. Hvis man ikke skubber på for at indhente sine oplysninger, er der en god sandsynlighed for at man aldrig får dem.

Projektet for universitetet gik helt konkret ud på at vi skulle udarbejde 33 mindre hjemmesider til en klasse på skolen. Projektet gik dog i stå, da vi aldrig modtog alt det materiale vi skulle bruge, og vi afventer stadig det sidste så vi kan blive færdige.


I slutningen af vores ophold besluttede vi os for at besøge Zanzibar, som ligger ud for Tanzanias kyst. Øen er en meget turistpræget ferieø, og de færreste som besøger Zanzibar aner derfor noget som helst om fastlandet. Man kan dog ikke fortænke diverse turister i deres valg af Zanzibar som

Vores (knap så gode strand), men et lækkert lækkert view

feriemål, da øen er et sandt paradis. De fleste kender nok begrebet ”hakuna matata” som betyder tag det roligt, og man må sige at befolkningen på Zanzibar i sandhed har taget dette til sig. Overalt hvor man kommer, bliver man mødt af et ”hakuna matata” – i starten er det meget sjovt, men for os vesterlændinge bliver ”tag det roligt” i længden ret irriterende.

Vi valgte at bo på den sydlige del af øen, nærmere bestemt mellem byerne Paje og Jambiani. Vi havde fundet et lille lækkert sted til en rigtig fornuftig pris: www.mbuyuni.com . Stedet består af en række enkeltstående hytter beliggende lige ned til stranden, desuden er der en restaurant (med

Så bliver der slappet af…

wifi yay!), samt en rigtig lækker swimmingpool. Stedet var virkelig lækkert, og servicen var rigtig god, vi nød i hvert fald de 3 dage vi var på stedet i fulde drag.

En af dagene besluttede vi os for at tage ud for at snorkle på et nærtliggende koralrev. Stedet havde en person ansat der sejlede os turister ud til revet i hans hjemmebyggede katamaran. Det var en rigtig fed tur, omend selve revet skuffede en del. En sjov episode havde vi den ene dag hvor en af os bestilte en avocado-salat. Der gik ca. en time efter vi havde bestilt (meget standard), før tjeneren kom og informerede os om at de altså ikke kunne tilbyde den valgte salat. I stedet tilbød de at lave en tomat/agurk salat, og det blev der takket ja til. Ca. 15 minutter efter kom salaten, og efter indtagelsen af dette fantastiske måltid (ironi kan være anvendt), spurgte vi efter regningen, og fik lidt af et chok da vi fandt ud af at de havde taget samme pris for avocado salaten og agurk/tomat salaten. Vi spurgte tjeneren hvordan det kunne være, hvortil han udbrød: ”too expensive? You want free?” det endte vi med at takke ja til, og grinede derefter lidt af håndteringen.

Den 02. april skulle Asbjørn og jeg hjemad – noget vi havde set frem til længe. Samtidig gik det dog også op for mig hvor meget jeg kommer til at savne de mennesker vi har været sammen med, alle de oplevelser vi har haft, og selve landet Tanzania. Til alle der overvejer at rejse til udlandet som led i de

res praktik (eller i det hele taget), kan jeg kun anbefale det. Personligt har jeg aldrig været udenfor Europa, og måske derfor har oplevelsen for mig været større end noget andet jeg har prøvet, men jeg kan på det varmeste anbefale at gøre det, man lærer så utrolig mange ting, og indser hurtigt at verden ikke er sort/hvid.

Hvis der er nogen spørgsmål vil jeg hellere end gerne svare på dem, ligesom jeg gerne vil være behjælpelig med diverse priser og andre oplysninger.


17 Apr

Praktikophold i Tanzania del 1 (af 2)

Nyder en Efes i Istanbul lufthavn

Vi tillod os naturligvis at nyde en iskold Efes i Istanbul lufthavn på turen derned.


Før jeg startede på uddannelsen til Multimediedesigner havde jeg aldrig forestillet mig at jeg skulle ende med at spendere knap 3 måneder i Tanzania. Efter jeg er kommet hjem har det har nu vist sig at være den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Både på det personlige og det faglige plan har jeg fået så meget ud af det som jeg overhovedet turde håbe på. Dette blogindlæg vil derfor både ko

mme til at omhandle mit praktikophold, men i lige så høj grad komme lidt omkring nogle af de oplevelser vi har haft.

Turen herned begyndte i Kastrup lufthavn på en semi-sløj januar dag. Min rejsemakker Asbjørn og jeg skulle flyve tidligt om eftermiddagen, med forventet ankomst i Istanbul lufthavn ca. 3 timer senere. Da vi endelig kom på vingerne, begyndte vi hurtigt at snakke om det klima vi forventede at komme ned til. Men de forestillinger vi gjorde os, viste sig slet ikke at stå mål med den virkelige verden. Istanbul var et køligt bekendtskab, og temperaturen her var kun omkring 12-14 grader. Endnu ”værre” blev det da vi ramte Dar es Salaam blev vi ramt af en mur af varme, der – indrømmet, kom bag på os begge.


Synet af lufthavnen gjorde at vores umiddelbare forestillinger om at vi var kommet til et stammesamfund blev forstærket. Efter vi var kommet ind i ankomsthallen skulle diverse papirer udfyldes, bl.a. er det et krav at alle får fat i et turistvisum, som koster 50$. Efter vi alle havde udfyldt papirerne og afgivet diverse fingeraftryk mv. Skulle vi igennem det sidste check for at få fat i bagagen, i sikkerhedskontrollen nøjedes vagten blot med at kigge på det ene af vores pas, mens resten bare fik lov til at passere igennem – så meget for sikkerhedskontrol i en international lufthavn.

Vi landede i lufthavnen kl. 02.45 om natten, og heldigvis havde vi sørget for afhentning. Turen gik herefter ud til vores første bosted i et område der hedder Bahari Beach, nord for Dar es Salaam. Huset i Bahari Beach var rigtig dejligt, og med en god beliggenhed i forhold til stranden. Dog viste det sig desværre også at have en lang række mangler, som senere gjorde at vi valgte at flytte ind til byen istedet.

Første dag efter ankomst.

Vi var en tur på stranden med vores vagter i det første hus, jeg behøver vel ikke nævne, at samtlige blev slemt solbrændte?


De første par uger af vores ophold brugte vi ude på UDSM – University of Dar es Salaam. Her skulle vi introduceres til landets hovedsprog; Kiswahili, og samtidig skulle vi have indsigt i landets kulturelle, religiøse samt økonomiske sammensætning. Det var 2 spændende, men meget lange uger. Grundet trafikken her i Dar es Salaam skal man bogstavelig talt stå meget tidligt op for at komme nogen som helst steder til tiden. På trods af den beskedne afstand af 20 km til universitetet, tog det os hver morgen omkring en time at komme derind. Og det vel at mærke med en gennemsnitstemperatur på 35+ udenfor, og en bil hvor airconditionen aldrig fungerede helt efter hensigten.

I disse 2 uger nåede vi at besøge rigtig mange spændende destinationer i Dar. Vi besøgte bla. den danske ambassade, Coca Cola, IPV Media samt en danskejet virksomhed kaldet UniCool, derudover var vi på besøg hjemme hos rektoren for universitetet. Hun boede i et kæmpe hus, og der blev bestemt ikke sparet på noget under vores besøg, jeg tror også de fleste af os måtte indrømme at det var rart med en smule luksus oven på det første turbulente stykke tid. Indtrykkene væltede som sagt ned over os i de første uger, og det var derfor rart at tænke på at praktikken snart skulle begynde, og at der forhåbentlig var udsigt til en smule mere struktur i hverdagen.

Meget standard dag i trafikken i Dar es Salaam

Her mødes biler, busser, knallerter – og gadesælgere i et stort kaos. (hver dag)

Generelt om Tanzania

Dette afsnit vil tjene som en lille beskrivelse af nogle af de ting der ikke er nævnt i de andre afsnit. Prisniveauet efter vi var kommet ind til byen var overraskende højt, og specielt fødevarepriserne ligner de danske utrolig meget. Nu havde vi også valgt at bosætte os i den rige del af byen, men i de andre supermarkeder vi besøgte var priserne meget similære. Hvis man virkelig ønsker at spare nogle penge på indkøb er det en rigtig fornuftig idé at besøge nogle af de utallige markeder der ligger rundt omkring i byen. Her vil man opleve at priserne ofte er skruet helt i bund, og at der ligeledes er et stort udvalg af forskellige ting.

I Tanzania lærer man også hurtigt at alle priser er til forhandling, specielt på transportsiden kan man spare en del penge hvis man går lidt hårdere til de lokale. De er nemlig udmærket klar over at når man kommer fra et vestligt land – så er man som regel ‘loaded’, og mange er desuden heller ikke klar over hvad der er rimeligt at betale. En sjov detalje er iøvrigt at såfremt man vælger at køre med en Dala Dala (bus), kan man køre ufattelig lange strækninger for nærmest ingen penge, hvorimod der stort set aldrig er en fastsat pris i en Tuk Tuk (ombygget knallert), eller en taxa. Stedet hvor vi boede var super godt, og i sidste ende endte vi med kun at betale omkring 1400 kr pr. mand om måneden (minus udgifter til el osv.), hvilket var helt rimeligt, specielt set i lyset af den uhyrlige pris vi betalte i det første hus.

Sproget swahili er en meget vigtig del af kulturen i Tanzania, og mange steder bliver stemningen hurtigt 20-30% bedre hvis du indleder din sætning med en hilsen på Swahili. Generelt set er de dog gode til engelsk dernede, og ligeså snart man lurer deres lidt specielle accent af, kan man let føre samtaler med langt de fleste dernede.

Næste del kommer til at fokusere på selve praktikdelen af opholdet, men kommer også ind på vores fantastiske tur til Zanzibar.