27 Apr

IWDK – for høje forventninger?

Til IWDK havde jeg valgt, at tilmelde mig workshoppen POST-FACTUAL DESIGN 2027: AN INTERACTIVE EXHIBITION.

Jeg havde ret høje forventninger til det og havde nøje udvalgt, at det var dette jeg gerne ville til IWDK. Jeg læse om hvad det var inden på siden, og syntes at det kunne være spænende at vælge en workshop og ikke et foredrag.

Men jeg må sige, at jeg blev mildest taget meget skuffet over denne workshop. Jeg tog der ned fredag d. 21 april omkring kl. 11.00, der stod inden på siden at det ville starte kl. 10.00. Da jeg kom hen til Dokk 1 gik jeg inden for, fandt der hvor workshoppen holdt til. Menneskemængden var ikke noget, at råbe hurra om. Der var fire stande/workshops. Der var dog ingen til, at fortælle om hvad denne workshop handlede om eller, hvad man skulle.

Så jeg var meget hurtigt ude igen, da det slet ikke levede op til mine forventningerne. Jeg syntes det er synd, for jeg tror at det kunne havde været en rigtig god workshop, som man kunne havde fået et super blogindlæg ud af.

Om jeg har været kommet på det forkerte tidspunkt, eller de har fyrret alt krudtet af da de startede op torsdag, det ved jeg ikke noget om? Men det burde for mig ikke gøre nogen forskel. Uanset tidspunktet burde det jo være det samme. Så syntes at det er rigtig ærgerligt, at jeg ikke har mere at fortælle om denne workshop. Gik derind med alt for høje forventninger, til at gå derfra vitterlig skuffet.

25 Apr

Nye og mere værdiskabende muligheder med Virtual Reality

VR

Du har måske hørt om Virtual Reality før? Hørt at du kan lege Robin Hood for en dag ved hjælp af en ikkeeksisterende bue og pil? Hørt at du kan dræbe zombier eller måske ligefrem være hovedpersonen i din egen pornofilm, alt imens du i virkeligheden bare sidder hjemme i stuen? Det er sandt. Men med Virtual Reality tyder det også på, at vi i fremtiden kan blive både klogere, spare tid og endda redde liv.

Teknologien indenfor Virtual Reality er nemlig gået stærkt de seneste år. Indtil nu er VR-brillerne umiddelbart blevet brugt som et underholdningsmiddel, hvor du som bruger bliver bragt ind i en virtuel verden og har til formål at gennemføre et spil eller opleve et andet univers som for eksempel havets bund eller rummet. Kun fantasien sætter grænserne – og det blev da kun endnu mere tydeligt, efter en deltagelse i dette års InternetWeek.

Pak dit atlas sammen og tag rygsækken på

Havde du også et hadefag i folkeskolen? Geografi måske? Forestil dig så hvis du kunne tage på en virtuel rejse og samtidig blive klogere på, hvordan naturkatastrofer opstår når tektoniske plader kolliderer. Eller hvis du kunne rejse tilbage i tiden og opleve selve historien, da den blev skabt, bare ved at tage et par briller på. Det kan være svært at forestille sig, hvis du ligesom mig, bare var vant til at Geo-Carsten kom slentrende ind med sit grumsede kaffekrus og fedtede skæg, satte sig ned, godt tilbagelænet, og bad dig om at slå op på side 167 i dit atlas. Men for fremtidens unge lyder det måske mere realistisk. I hvert fald arbejder flere store virksomheder allerede nu, på at kunne tilbyde denne undervisningsform gennem VR-briller.

Husk dine VR-briller når du skal på arbejde

Også inden for arbejdslivet kan Virtual Reality komme i spil. Tag for eksempel businessbranchen, som er præget af mange møder, deadlines, transporttider og forskellige locations. Hvis disse forretningsfolk kunne side på hver sit kontor, med hver sin VR-brille, kunne de virtuelt mødes i samme lokale og på den måde spare transporttiden så effektiviteten øges. Smart!

Og ligeså smart ville det være at bruge Virtual Reality i medicinalbranchen, hvor kvalificerede læger får muligheden for at styre robotter, gennem VR-briller, så disse robotter kan udføre operationer på patienter, hvor det ikke er muligt for lægen er være fysisk til stede. Disse teknologier er i stor udvikling og vil måske være en realitet om bare 5 eller 10 år.

Bliver den virtuelle verden så den rigtige verden?

Teknologien er konstant i udvikling. Men lægger Virtual Reality op til, at vi i fremtiden skal sidde hjemme i stuerne for at opleve det hele? Og bliver den virtuelle verden, så den rigtige verden? I min optik er denne teknologi både værdiskabende og brugbar, så snart den bliver brugt i en anden sammenhæng end bare underholdning. Nogle vil måske mene, at det tager overhånd og bliver for teknologisk, så snart vi kan sidde hjemme i stuerne og rejse rundt i tiden, besøge alverdens destinationer og prøve ting vi aldrig havde drømt om, uden rent faktisk at prøve dem. Men så skulle det da lige være fordi, de var lige så kedelige som Geo-Carsten. Virtual Reality giver os tværtimod muligheden for at udvikle os.

25 Apr

Internetweek uden internet!?

crash

Fy for den nogle stive minutter….Så jeg var simpelthen den ”heldige” vinder med et foredrag med Michael Domino, som er en meget brugt grafiker og som blandt andet står bag Walther maskotten fra Skanderborg festival og mange af deres grafiske værker. Jeg må sige jeg havde mine forventninger højt sat da emnet var ”nemme hjemmesider set fra en designerstol” og han virker til at være ”The Guy of Design!” hvilket jo er lige min interesse. Men hold da op et flop. Når man begynder at ønske at man er den lille pige på speed udenfor på gyngen som snurre rundt og rundt og rundt og rundt til hun kaster op, så det altså et flop af et foredrag og spild af tid.

Da jeg kommer ind i rummet kan jeg se at målgruppen af publikum er meget bred. Til højre af rummet sidder en blond ung pige i starten af 20’erne, med sin MacBook fremme klar til at skrive hvert et ord ned, i midten af rummet sidder en moden kvinde i 40’erne med blok og blyant, og til venstre i rummet sidder Biker Jan, med fuld skæg, lang hvid hestehale og bikervest på, ja mine tanker var da, at hvis de sidder i den alder med de programmer som jeg gør, så var jeg imponeret.

Det er så nu min skuffelse begynder så småt.  Foredragsholderen Michael vil begynde at vise os hans designs som han står bag, men hver gang han vil klikke ind på noget ryger han af nettet. Han tager det ikke så tungt til at starte med, og forsøger at opdatere et par gange, og beslutter sig for at vise os noget andet, til han kan komme på nettet. Så i mellemtiden viser han os rundt i Adobe Muse som er et smart program til at designe hjemmesider i.

Men nettet bliver ved med at fejle, og han kan simpelthen ikke vise os det han skal, så det hele går lidt i stå, og man kan hurtigt se at han begynder at improvisere en del. Men efter en del pauser og afbrydelser af nettet, kan man mærke at publikum bliver mere og mere utålmodige, og irriteret. Jeg får nu helt ondt af ham, da han jo ikke er skylden i, at nettet ikke virker. Han prøver at løfte stemningen, med at joke lidt, ved at sige han også er hundetræner, så hvis folk vil spørge om noget med hunde, så spørg løs.

Jeg må indrømme at efter dette show med nettet fortsætter, er jeg lidt af en skarnsunge da mine tanker går hen imod ”det her bliver 2 lange timer hvis det her skal fortsætte sådan, gad vide om der kommer en lille tissepause, så jeg kan smutte.” Jeg bliver dog og stemningen bliver mere presset og akavet, for der er kun gået 35 minutter af 2 timer af foredraget, og alt hvad vi sidder med som var brugbart var en lille snolle rundvisning af Adobe Muse. Michael prøver ivrigt at få det til at virke ved at logge ud og ind og opdatere osv, og han er lige ved at trykke musen i stykker da han bliver så irriteret. Det ender med at han efter 45 minutter fortæller at han ikke kan fortsætte da nettet ikke virker, og det bare er spild af tid lige nu.

Jeg er ikke flov for at fortælle at jeg var en af de første til at rejse mig og forlade stedet, og mine tanker var, at det var total uprofessionelt, da man burde have tjekket op på internettet inden man startede sådan et foredrag. Selvfølgelig var det synd for manden. Men det viser bare nogle gange at teknologien og internettet bare ikke altid er på ens side.

 

24 Apr

IWDK – The Meaning Of Moments

internet-week-denmark-2017-3409

Fuglene kvidrer, bladene springer ud, og solen titter oftere frem bag skyerne. Foråret melder sin ankomst, og det samme gør den årlige festival Internet Week Denmark (IWDK), som hvert år afholdes på denne tid af året. I år har smilets by Århus æren af at huse festivalen fra d. 19.-23. april 2017. Over 6000 mennesker deltager i mere end 100 events på Dokk1, Aarhus Rådhus, Filmby Aarhus, IT-byen Katrinebjerg og mange andre steder i og omkring Aarhus.

Digitalisering er festivalens hovedtema, hvorpå de forskellige events lægger vægt på hvordan teknologi påvirker og forandrer vores forretning, samfund og dagligdag.

IWDK kan give mig en unik mulighed for at udforske de mange spændende events, som festivalen berører. Som studerende på Multimediedesign på Erhvervsakademiet Århus er disse events yderst relevante, da de kan give mig gode værktøjer i form af gode råd og inspiration med i bagagen.

Det rigtige øjeblik
Med mere end 100 spændende events på blot en uge har det været svært for mig at indsnævre disse til få. På trods af, at jeg ikke kunne deltage til dem alle, var der specielt én event, som gjorde et stort indtryk på mig. Her fik jeg god inspiration, og jeg blev klædt godt på i forhold til at forstå, hvordan man med ’de rigtige øjeblikke’ kan skabe noget unikt i form af god content eller markedsføring på de sociale medier. Dette event hed: ’The meaning of the moments’.

de fem behov

Onsdag d. 19. april bliver jeg mødt af flere studerende, erhvervsfolk og almindelige, interesserede borgere, som alle var spændte på at høre IUM’s event ”The meaning of moments”. Kort fortalt er IUM et fullservice mediebureau, der er etableret i Danmark i 1992. IUM er del af den internationale koncern, IPG Mediabrands, der sikrer adgang til branchens nyeste produkter og værktøjer samt et unikt netværk repræsenteret i mere end 127 lande. Læs mere om IUM: www.ium.dk

Eventen blev skudt i gang med en kort præsentation for dagens agenda. Heri fik vi lov til at høre om IUM, IPG, Dansk Supermarked og Jyske Banks måde at finde meningen i øjeblikkene.

Alle virksomheder havde interessante måder at takle disse specielle øjeblikke. Noget jeg især bed mærke i er, at der er en vigtig tidsperiode, som virksomheder skal være opmærksomme på, når de vil involvere sig i forbrugerne for at fange deres opmærksomhed. Denne periode kaldes wave 9, hvilket er den tidsperiode vi i dag befinder os i. Wave 9 betyder, at man som virksomhed skal fokusere at forstå deres forbrugers følelsesmæssige behov, da det har til grundlag for virksomhedernes relevans, og dermed kan de skabe det rigtige øjeblik ’moment’.

 

Virksomheder der har opfanget ‘de rigtige moments’
I oplægget blev vi præsenteret for et eksempel, hvor forbrugeren får lov til at involvere sig. Det var en reklame for Coca Cola, helt specifikt reklamen ’Share a coke and a song’, som IPG har medvirket til at lave. Denne reklamekampagne opnåede meget stor succes på de sociale medier, da forbrugerne var med til at skabe ’det rette øjeblik’ sammen med en cola, sang og hinandens samvær. Læs mere om Coca Colas succes: http://www.coca-colacompany.com/stories/share-a-coke-and-a-song-summer-campaign-to-feature-music-lyrics-on-packaging

Dansk Supermarked havde blandt andet fornyligt delt en video på deres Facebookside med titlen: ”Hvad mon der sker, hvis man bytter om på rollerne, og lader de mindste i familien købe ind til påskefrokosten?”. Det er en sjov og anderledes reklame, der fik meget positiv omtale og delinger på de sociale medier. For dem opfangede de det specielle moment, påsken.

Jyske Bank opererer med et andet område med deres ’Jyske Bank TV’, der giver gode bankråd, når folk har brug for vejledning i deres specielle moments gennem hele livet.

Efter denne uge, har jeg erfaret, at det er vigtigt at forstå dine kunders behov, når du som virksomhed skal fange deres opmærksomhed. Dette har jeg taget til mig, når jeg som studerende skal skabe nødvendigt content for en virksomhed, der i sidste ende kan skabe værdi for dem.

23 Apr

Den Smarte By i… Vækst?

innovation

 

Allerede ved første øjekast ind i afdelingen hvor oplægget “Den Smarte By i Praksis” skal foregå får jeg en underlig mavefornemmelse. Alene den blændende kontrast min hoodie og Converse gør i forhold til overfloden af blazerklædte mænd og kvinder, der tilsyneladende har haft dobbelt så lang tid på denne planet, er lammende. Det er måske også en anelse underligt, at de andre nyankomne bliver budt velkommen ved fornavn og smil.

Jeg skuer over stoleryggene og til min lettelse ser jeg en yngre gut i den anden ende af lokalet, som ser mindst lige så fortvivlet ud som jeg. Ét sekunds øjenkontakt er alt vi har brug for før vi forstår hinanden:

Vi er endt i et tophemmeligt logemøde hvor kun den ene af os forlader rummet i behold – oplyst og åbenbaret, men med samvittigheden der tynger på grund af et grusomt optagelsesritual.

Min fjollede fantasi stopper brat da en velklædt mand rækker hånden ud foran mig. Afslappet præsenterer han sig som Bo Fristed og fortæller, at vi vist ikke er stødt ind i hinanden før. Navnet virker bekendt, og jeg bliver hurtigt enig med mig selv om, at Bo viiist nok er en af de adskillige oplægsholdere til arrangementet.
Okay, måske var det spinkle håb om et logemøde nu totalt afskrevet. I stedet fik jeg en masse indsigt i et inspirerende oplæg, der måske ikke umiddelbart ville udpege mig som en del af målgruppen.

Den Smarte By i Praksis

Udgangspunktet for oplægget kan i bund og grund koges ned til velkendte slagord i stil med vækst, effektivisering, optimering, etc. – og i forretningsverdenen kan vi måske også være frække nok at forstå disse ord som synonymer for penge. Efter let og elegant at have skåret alle over én kam, så er det vigtigt at forstå der rent faktisk lå en hel del mere bag.
Det var på en måde som om, at forretningsjargonen og den formelle networking faktisk havde et rigtigt, bankende hjerte bag sig.

Kort og overbliksmæssigt var oplægget præsenteret af Smart Aarhus, Open Data DK & Organicity, der hver især bidrager direkte til hinanden med input fra det enkelte individ og helt op til globale foreninger, der arbejder mod samme mål: at skabe den Smarte By.
Umiddelbart lyder det måske nemt, svært eller midt imellem – men det er ikke her vi skal bruge vores energi. Essensen er den samme, ligegyldigt om det omhandler en by, skib eller computersystem.
Fra mit udgangspunkt har jeg ikke erfaringen eller lysten til netop at diskutere de nævnte organisationer, men ønsker blot at slå det op i et bredere perspektiv.

Vi kan gøre alt smart i praksis

Selvom den Smarte By er et interessant emne, så virker konceptet også på den større skala for ideudvikling.

Det handler om at finde de fundamentale værdigrundlag og derefter udarbejde en intelligent løsning, der prioriterer at benytte nuværende teknologi og data til at opsamle bedre og mere data for at udarbejde endnu mere intelli-… Jeps, kan vi sige at processen arbejder reiterativt for sig selv med sig selv som katalysator? Okay, den er altså god nok, men hæng lige på et sekund. Det er muligvis ikke en banebrydende måde at arbejde på, men med det rette fokus bliver det hurtigt rigtigt cool.

For at opfylde ovenstående kan vi lige udarbejde en ultrakort handlingsplan.

  • Fortolk relevant data fra Open Data Databaser
  • Find nye metoder at opsamle forbrugsdata på intelligent og billig manér – og frigiv det
  • Fortolk endnu mere relevant data fra Open Data Databaser
  • Find nye metoder til dataopsamling eller udvikl et produkt til at dække et andet behov

I virkeligheden er det da smart nok, men måske lidt for enkelt.
Trumfen kommer, når man tillader teknologien selv at arbejde.

 

  • Tillad AI at fortolke data.

I dagens Danmark har vi heldigvis muligheden for ovenstående – på sigt, om ikke andet.
Det rigtig, rigtig smarte ligger jo i, at hvis ens arbejdsproces går ud på at lære milliarder af bytes  og forbindelsen imellem dem i et forsøg på at blive klogere og mere avancerede, kan vi så overhovedet finde en bedre mulighed end et AI system der i forvejen er baseret på dette? Kan vi på nogen måde finde en kraftigere katalysator?

Idéen her er selvfølgelig stadig at man bevarer det iterative udgangspunkt. I stil med de forhenværende (hvoraf antallet afhænger af hvem du spørger) industrielle revolutioner, så er udviklingen voksende i takt med omgivelserne.
Det er en fælles gylden alder for innovation, vækst og teknologi – båret af Open Data, AI og snert af stolthed over, at vi er nået så langt som vi er… velvidende om, at der er langt igen.

23 Apr

Verden set gennem nye briller

its-nearly-impossible-to-describe-the-mind-blowing-experience-of-virtual-reality.jpg

Gennem de seneste år har teknologien indenfor virtual reality gennemgået en rivende udvikling. Det er nu muligt for os, som forbrugere, at tage på rumrejse, udforske havbunden og opleve verden uden at forlade vores stuer. Men det er ikke kun indenfor underholdningsbranchen at udviklingen har åbnet op for nye muligheder. Virtual reality har skabt en hel ny virkelighed indenfor industrien og det er kun fantasien der sætter grænser.

IWDK17: På trods af at mine fødder er solidt plantet på et betongulv i Filmbyen i Århus står jeg alligevel og betragter udsigten fra toppen af en af Vestas havvindmølleparker. Oplevelsen er overvældende og jeg må støtte mig til det bord der står ved siden af mig. Jeg tager de virtual reality briller jeg har fået betroet af og befinder mig igen i den rå og kolde hal som foredraget om Virtual Reality afholdes i under Internet Week Danmark 2017.

Mere end bare underholdning
Virtual Reality er efterhånden et begreb vi alle er bekendt med og teknologien er kommet for at blive. Underholdningsbranchen har for alvor taget teknologien til sig og de store producenter, såsom Samsung, Playstation og HTC tilbyder alle hver deres VR-briller. Men under foredraget til Internet Week Danmark 2017 står det klart at de helt store muligheder indenfor Virtual Reality ligger andre steder.

På med undervisningsbrillerne
Forestil dig et klasselokale fyldt med elever. De er alle iført et par VR-briller. Der står geografi på skemaet, men i stedet for at læse om tektoniske plader i deres lærebøger, tager de sammen en tur til havets bund og oplever, på tætteste hold hvad der sker, når to tektoniske plader støder sammen. Det lyder umiddelbart som noget der ligger et stykke ude i fremtiden, men flere store virksomheder ude i verden arbejder allerede nu på at kunne tilbyde relevant og værdiskabende Virtual Reality indhold, som kan bruges i undervisning og med tiden vil der kun komme flere til.

Også inden for medicinalbranchen er mulighederne store. Ved at anvende Virtual Reality vil der være muligt for kiruger at udføre operationer, selvom de befinder sig flere tusind kilometer fra den patient de udfører operationer på. Samtidig vil man også kunne bruge teknologien som medicinstuderende. Det vil være muligt f.eks. at øve sig i at lægge drop, tage blodprøver mm. med at par Virtual Reality briller på.

Show it – Don’t tell it
Indenfor industrien har Virtual Reality også sine helt klare fordele. Som førnævnt vil virksomheder kunne benytte teknologien til at vise deres produkter på en helt ny måde, hvad enten det er Vestas havvindmølleparker, Mærsks boreplatforme eller Grundfos’ pumpesystemer og derved lade produktet tale for sig selv.

Under foredraget oplevede jeg f.eks. på tæt hold hvordan en af komponenterne til en Vestas vindmølle så ud indvendigt og ved hjælp af stemmekontrol var det muligt for mig at udforske indmaden.

Denne form for værdi ville ikke kunne skabes uden brugen af Virtual Reality og teknologien vil derfor kun brede sig endnu mere og vi vil med tiden se flere og flere brancher omfavne den og dens mange muligheder.

23 Apr

Fremtiden for VR i Danmark ser sort ud.

Torsdag eftermiddag klokken 14:00 besøgte jeg Filmbyen 21 for at se et par foredrag om “VR today and Tomorrow”. Jeg ankom til det store, mørke robuste rum, med alt for få mennsker til at fylde det. Der var kaffe og kage man kunne tage frit af inden foredraget begyndte. Foredraget startede allerede dårligt ud med en uenergisk klapsalve, og en mikrofon der ikke virkede.

maxresdefault

Introen til foredraget var en video fra 1990’erne om hvordan man mente VR kunne ændre fremtiden fra 90’ernes perspektiv. Videon var dog uden lyd, da der endnu en gang var problemer med teknologien, og frem for at rette fejlen, lad de videoen køre. Se videon her : “https://www.youtube.com/watch?v=T2CYLlSn1gA”.

Efter introen kom Ane Skak på scenen, DRs “VR Producer.”
Hun startede godt ud med at sige at VR interreserer unge mennesker bedre, og at det derfor er en god platform at fange dem på. Hun forklarede at der om 2 uger kommer et app fra DR med henblik på “VR”. Derefter blev der forklaret at mange af de store nyhedsfirmaer har VR apps og det er derfra de har fået inspirationen
(Cnn, New York Times mm.)

ane_skak_-_dr_web_2

Ane Skak

Ane Skak viste senere i foredraget nogle videoer som DR havde lavet,  og på trods af at hun blev ved med at snakke om VR, så var det 360 videoer de havde lavet, og ikke VR. (VR er hvor man kan intregrere med objekter, hvor 360 videoer er hvor man kun kan kigge rundt.).

Videoerne var dårligt udført, og hun mente at det var rigtigt svært for dem at redigere, samt at placere kameraerne. Hun forklarede at man blev søsyg hvis man havde “VR” brillerne på, men på trods af alle de komplikationer der var med videoerne, var hun meget stolt af videoerne.

facepalm

Ane Skak forklarede at man ikke kunne bevære sig meget rundt i en “VR Video” (Hun Mente 360 Video). Og at man derfor var meget stillestående, og kun kunne se en scene.  Dette får det til at lyde mere som teater, end en “ny visuel oplevelse”, som Ane selv udtalte sig.

DR har vist at de enten ikke har resourcerne, eller den rette viden til at lave kvalitets-content indenfor VR. Hvis Det er DR de står for feremtiden for VR ser det virkelig sort ud.

23 Apr

Hvordan ser den virtuelle verden ud?

IMG_1622

Mange af os har hørt begreberne virtual reality og augmented reality – måske bedre kendt som VR og AR. Vi ved også at begreberne har noget at gøre med ny teknologi og nye former for underholdning. Men hvad er det egentligt at VR og AR kan bruges til?

Efter morgenmad, kaffe og check-in kl. 08.30 præsenterede Peter Richardson, fra University og Hertfordshire os for hvilken verden VR og AR er og hvordan dets anvendelser er i dag. Peter startede hans oplæg med konkrete facts om hvor stor brugen er i dag. IMG_1636Efterfølgende involverede han publikum i, hvilke muligheder og den enorme potentiale VR har. Herefter fik alle deltagende fri leg i 60 minutter, hvor forskellige virksomheder, havde deres bud på, hvordan de kunne gavne fremtiden med VR og AR. Herefter blev vi præsenteret for “VR for the right reason”, hvor Bertie Millis fra virksomheden Virtual Umbrella satte os ind i hvilke kræfter VR har og hvorfor VR skal behandles på den rigtige etiske måde. Derefter præsenterede Ane Skak fra DR, hvordan DR er på markedet lige nu og hvor DR er henne om 5 år. Ane illustrerede gennem lyd og videoklip, hvordan bl.a. undervisningen i folkeskolen kan blive mere underholdene og lærerig på samme tid. Afslutningsvis fik Peter alle deltagerne til at gøre sig nogle tanker fra dagen og fik os til at anvende den teori og viden fra dagen et sted i ens egen dagligdag, hvor der ville kunne være brug for VR/AR eller hvor VR/AR ville kunne opstå eller bruges.

Dagens Internet Week Event lærte mig en masse nye ting om hvordan den verden vi kender idag, sagtens kan se meget anderledes ud om 5 eller 10 år. De vigtigste elementer fra foredraget har jeg inddelt i 4 emneområder nedenunder.

Business
I businessbranchen kan det på nuværende tidspunkt være svært, at holde “all-hands” møder, specielt når forretningsfolk arbejder hjemmefra eller er ude og rejse. VR kan på denne front gøre det hele lidt nemmere og faktisk samle alle i et mødelokale. Forretningsfolk vil kunne have langt flere møder hver dag, undgå transporttid og være mere effektive.

Turisme

Virtuel Reality er ikke kommet for at forhindre mennesker i at rejse, tværtimod vil det måske skabe flere spændende  rejsemål og måske flere
rejsende. VR er et udstyr mange rejsebureauer udforsker for tiden, fordi det vil kunne give rejsende en smagsprøve på hvad de kan vente sig.

Uddannelse

Virtual Reality kan være med til at åbne helt nye undervisningsformer i Danmark, hvor børn og unge nemt kan tage på en tidsrejse tilbage til hvor historien blev skabt eller lære om geografi ved at besøge lande og byer virtuelt. Ane Skak fra DR præsenterede os for et nyhedsklip, hvor danske folkeskoleelever lærte den danske historie at kende gennem en tidsrejse virtuelt. Nyhedsklippet viste hvad VR kan gøre ved unge folkeskole elever og samtidig hjælpe unge med ADHD som oftest er impulsdrevet.

Medicinsk

Peter Richardson havde mange interessante indvendinger hvorpå VR vil kunne gøre en forskel på hospitaler og hos læger verden rundt. F.eks. er der mange som ikke ved at læger, skal øve sig på patienter for at lære og blive bedre og der vil VR pludselig være en god simulator at øve sig på, hvor fejl kan opstå uden samme konsekvensker. Derudover er der en gruppe forskerer som har designet nogle robotter, som kan styres gennem VR, så f. eks. en operation på Roskilde sygehus, kan fortages af den “rigtige” læge siddende på den anden side af jorden og her bliver det jo lige pludselig fantastisk, at liv kan reddes, styret af en robot-arm, virtuelt, foretaget af et menneske med de præcise færdigheder.

Tak fordi du ville læse mine glade ord.

 

23 Apr

Digital overvågning

camera

“Jeg har ikke noget at skjule!”
Sådan lød svaret, da jeg spurgte en kammerat om hans holdning til digital overvågning. Et svar man ofte støder på, når man spørger ind til overvågning – men handler overvågning egentligt om, hvorvidt man har noget at skjule?

Overvågning vedkommer alle. Vi lever i et overvågningssamfund hvor mere eller mindre alt bliver registreret og gemt. Dette er vi langt hen ad vejen nødt til acceptere, men måske bør vi efterhånden begynde at forholde os kritisk til HVOR meget overvågning vi vil acceptere.

I forbindelse med Internet Week Denmark blev der afholdt et oplæg om Digital Overvågning af Anders Albrechtslund, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og ph.d. i overvågning og etik.

En af Anders’ hovedpointer er, at overvågning i dag er mere end blot et overvågningskamera, der skal afhjælpe kriminalitet – det har i takt med den teknologiske udvikling, udviklet sig til et meget bredere fænomen. Hvis man tænker nærmere efter kan man også hurtigt se, at stort set alt vi foretager os i dag bliver registreret både af det offentlige, men også af private firmaer. Blandt andet registrerer virksomheder deres forbrugeres købsadfærd og det offentlige holder øje med befolkningens sundhed og økonomi. Faktisk bidrager de fleste i dag også selv til overvågningen af deres færden. For mange sker dette mere eller mindre ubevist gennem aktiviteter på de sociale medier. Anders Albrechtslund kalder dette fænomen deltagende overvågning hvilket bl.a. dækker over posts af billeder eller statusopdateringer på sociale medier. Herigennem invitere du altså folk til at følge med i dit liv, og giver adgang til mere eller mindre åbenlyse informationer.

Overvågning har stille og rolig fundet vej ind i vores hverdag og er ikke længere noget, man kan undgå. I min optik er det en problematik man skal forholde sig til. Når jeg bliver spurgt ind til digital overvågning, tænker jeg ikke på om jeg har noget at skjule eller ej, tværtimod. For selv det, der betragtes som uskyldig data, kan misbruges i de forkerte hænder. Tag for eksempel Se & Hør-sagen hvor umiddelbart uskyldige kreditinformationer om kendte mennesker blev stjålet, videresolgt og til slut misbrugt af Se & Hør.

Så selvom man selvfølgelig ikke skal glemme, at overvågning har mange positive formål, så tænker jeg det er vigtigt at sætte sig ind i omfanget samt de konsekvenser overvågning kan medføre. For som Anders Albrechtslund sluttede af med at sige ”overvågning er kommet for at blive”.

23 Apr

IWDK17.Growth Hacking – Et oplæg med med flere vinkler

Klokken er 6.50 om morgen, og byen er kun lige ved at vågne, men det stopper ikke Matias og jeg i allerede at være uden for. Vi har tilmeldt os et foredrag om ”Growth Hacking” i forbindelse med Internet Week.
Spændte er vi draget mod Rådhuset, for at møde op i god tid, da vi regner med, at alle deltagerne allerede vil sidde klar 7.30 til oplæggets start.
Vi træder ind af døren, og bliver mødt af et næsten tomt rum. Men det lader vi os ikke skræmme af, så vi benytter os af gratis kaffe og for sat os ned.

page

 

Kl. 8 for de endelig sat oplægget i gang, til et heldigvis næsten fyldt lokale. En vært træder ind på scenen, og for startet hårdt ud, med en undersøgelse. Der bliver stillet 3 spørgsmål, som vi skal besvare via en hjemmeside, vi har adgang til via vores smartphones.
Det er smart at vi skal bruge vores smartphone, til at besvare spørgsmål, dog har de bare ikke gennemført det godt.
Her er de 3 spørgsmål, som vi får stillet:

Hvem er målgruppen?”
”Hvem skal gøre noget?”
”Hvad er forslaget?”
Vi er ca. 50 mennesker til dette oplæg, og ingen af os, ved hvordan vi skal svare på de 2 sidste spørgsmål. Værten forklare heller ikke tanken bag dem, og vi bevæger os bare stille henover dem.
Men det bliver bedre, for via denne hjemmeside, som alle deltagere nu i forvejen sidder på, kan man stille spørgsmål til oplægget løbende.
Dette er en fremragende idé, for jeg tror vi alle kender det med, at glemme et spørgsmål, hvis der går for lang tid inden, vi kan få det stillet.

Og med den hurtige opstart er vi ellers i gang.
Der vil komme 3 talere fra 3 forskellige virksomheder, som vil fortælle deres version af vækst i en virksomhed.

Christian Erfurt
CEO af bemyeyes.com Christian Erfurt er første taler. Han virker ikke rigtig til at vide, hvad han skal tale om, for han fortæller kun noget om hans virksomhed. Han kommer ikke rigtig ind på noget om væksten, udover han lige har nævnt deres bruger antal, der ligger på en halv million. Christian vil jeg være ærlig at sige, ikke giver det bedste førstehånds indtryk, dog bliver der rettet op på det, nu hvor værten tråder på igen.
Alle de spørgsmål, som folk har siddet med, under Christians oplæg, er blevet stillet på den givede hjemmeside. Nu bliver det interessant, for her bliver der stillet spørgsmål til bemyeyes.coms markedsføring. Christian siger, at det er ingen hemmelighed, at de har større succes end forventet. Han fortæller, at han tror deres succesen ligger i deres fortællinger, for det er de gået meget op i. De har fokuseret meget på at fortælle om deres brugers oplevelser både gode og dårlige.
Jeg føler at få en masse godviden med mig her, da det er et andet syn Christian nu har givet mig på storytelling. Han kom lidt stille i gang, men hans endelig oplæg vil jeg mene blev godt.

Claus Hovge Andersen
Claus er en mand med meget erfaring. Han har haft en del jobs igennem livet, og når han taler, virker han også til at vide meget om emnet. Han begynder at dele hans vækst historie fra hans nuværende arbejdsplads nordjyske medier.
Claus er desværre ikke god til at fortælle nået om, hvorfor de er gode til at få en vækst stigning af kunder. Han fortæller desværre bare mest om nordjyske medier, og om hvordan de fokusere meget på, at levere konkret indhold frem for annoncer.
Han er måske en meget klog og dygtig mand, men må desværre sige, at han ikke får fanget mig helt. Da han er færdig, føler jeg lidt, at alt det nye viden fra ham, var noget jeg selv kunne gætte mig til.
F.eks. siger han, at de ikke prøver at tjene på en masse annoncer i deres aviser, men prøver at tjene penge på konkret indhold. Dette føler jeg lidt, at jeg selv kunne have regnet mig frem til.
Vi når spørgsmål runden, og her får Claus ikke rigtig svaret anderledes på deres markedsføring, men han kommer lige med et guldkorn, om at man ikke altid skal være bange for at have mange bolde i luften.

Thomas Madsen-Mygdal
Thomas er en person, som er droppet ud af gymnasiet med den gode ide. Han starter ud med at fortælle, at han ikke vil sige så meget om sin virksomhed, men om vækst for sig selv.
Thomas stiller spørgsmålet til alle deltagerne, om vi kan lide vækst?
De fleste rækker en hånd i været, for ja hvem kan ikke lide vækst i en virksomhed.
Her efter fortæller han, at han hader vækst. Her begynder han at fange min interesse. Thomas hader vækst fordi det er hårdt at have vækst. Man skal hele tiden ændre sig.
F.eks. har en mand med 20 mand under sig, ikke den sammen personlighed og håndtering af arbejde, som en mand med 250 personer under sig. Han mener derfor at man skal tænke over, om man gerne vil have en virksomhed med vækst. F.eks. en freelancer behøver ikke vækst for at have succes nødvendigvis.
Dog fortæller han, at han elsker vækst, når man formår at ramme en stort publikum, som føler samme nødvendighed for ens produkt som en selv.
Jeg kan godt lide, hvordan Thomas formår at se på vækst, fra mere end en side af, for han fortæller ikke helt konkret selv, hvad han egentlig i bund og grund selv foretrækker, men efterlader det til os deltager  selv at regne ud.     

Efter Thomas oplæg kommer værten op på scenen, og får lige smidt denne kommentar med i løbet:” En virksomhed der gerne vil forandre sig, men ikke vil ændre sig, er svær at have med at gøre.”
Den sætning kan jeg godt lide, for den fortæller kort og godt om den slags vækst vi har hørt på igennem hele oplægget.

IMG_20170420_100528

Jeg følte at jeg fik en masse ud af oplægget,
og vil faktisk anbefale det til andre næste år,
synes ikke oplægget er 110% gennemført
hele vejen igennem, men når det så endelig var,
så var det også godt.