23 Apr

Coding Pirates Silkeborg – Computerspil for selv de yngste

I forbindelse med Internet Week Denmark åbnede Coding Pirates Silkeborg dørene op for nysgerrige børn og unge, som havde lyst til at lave deres eget computerspil.

20170422_115435

Workshop i Silkeborg

Den 22. april var der i Silkeborg mulighed for at lave sit helt eget computerspil med hjælp fra de aktive frivillige.

Da selv de yngste, der var ifølge med en voksen, skulle kunne være med blev der brugt et browser program kaldt Scratch som gjorde at man ved hjælp af drag and drop kunne skabe sit eget spil.

Efter en introduktion til Scratch blev der givet frie tøjler og de frivillige stod klar til at hjælpe til hvis det ikke gik som man selv ville.

Scratch

Coding Pirates i Silkeborg

Coding Pirates Silkeborg består af aktive frivillige, og etablere lokalafdelinger på de forskellige skoler i Silkeborg, hvor der er meget stor interesse for teknologi blandt børn og unge i alderen 7-15 år.

Du kan læse mere om hvad Coding Pirates Silkeborg er og hvordan man bliver medlem på Coding Pirates Silkeborg.

23 Apr

Fake News – Internet Week Aarhus

IMG_5936

Fake News er noget der er på vores medier, hvordan skal vi forholde os til det? Fake News forekommer hele tiden, hvordan skal vi være kritiske? 

Det store spørgsmål er hvordan vi mennesker skal forholde os til ‘Fake News’. Hvilke forventninger skal vi have til medierne og skal vi selv have filtrerings øjne.

Internet Week bød på en paneldebat om tilliden til medierne i denne tid, hvor Fake News ruller ind over verden og en lille grad i Danmark. Det er i store træk noget der fylder mediernes hverdag, men samtidige noget der ikke bør gøre det.

Men det handler om hvordan vi forbrugere kan opbygge tilliden og troværdighed til de medier, der bringer disse historier. Da medier er en ‘autoritet’ og vi altid har haft stor tiltro til de bringer de nyheder og vigtige informationer, brugerne har brug for at vide.  Derfor er det kritisk når det begynder at være løgn! Derfor er det spændende at dette område bliver taget op i åben forum.

Denne debat bød på diskussioner omkring kvalitet og økonomi. Hvilket der ikke burde blive sat spørgsmålstegn ved i min verden. En historie er en historie, det skal være sandt og ikke løgn!

“Informationen skal sættes i sammenhæng”

Det var en sætning jeg blev fanget af, i stedet for at bringe en historie 20 minutter efter hændelsen er sket, som med Inger Støjberg og billedet med kagen om lov nummer 50. Burde man i stedet vente lidt mere, samle de vigtigstes informationer om det og informerer brugere om. Hvad går lov nummer 50 ud på, hvad er det egentligt hun fejre. Det er sådan jeg ønsker information og jeg havde mange områder jeg var enig i med den kvindelige debattør.

Men vi brugere skal være kritiske, vi skal alle have en mening. Men vi bestemmer ikke overskrifterne så vi skal stå skarpt overfor de klassiske medierne.

Debatten var fyldig på mange måde, men hvordan vi skaber tilliden mellem os og dem, var ikke en spørgsmål der var nemt at svare på? Er det også fordi det handler om at vi stillere højere krav til, at vi vil vide det hele og vi bliver alle fanget er noget forskelligt. Det er nok et spørgsmål der må stå åbent endnu. Men medierne burde samarbejde noget mere, derved kunne der blive opfyldt flere kriterier til hver information og vi brugere kan få mere brugbare informationer, vi kan forholde os til. Både til de News om hvad der sker her og nu og de længere informationer vi skal have en mening til.

Det er vigtigt journalisterne bruger tid på en historie efter min mening. Ved Fake News kan man hurtigt, hænge mennesker ud og medierne undskylder ikke dagen efter med en forside omkring det ikke var sandt. Disse Fake News er eksploderet i USA efter Donald Trump er blevet præsident, og hvad siger det så om ham? Er han indbegrebet af dette fænomen?

23 Apr

Den digitale overvågning dækker over mere end vi aner og er kommet for at blive!

I dag lever vi i en højere grad i et overvågningssamfund og her af også afspejlet i vores kultur her i Danmark. Men hvad gør overvågning ved os og vores kultur og hvad dækker begrebet digitalovervågning blandt andet over. Dette var noget som foredragsholderen Andres Albrechtslund, Lektor, cand.mag. i filosofi, ph.d. i informationsvidenskab, Aarhus Universitet, gav hans bud på til hans foredrag under Internet Week i Aarhus 2017.

Det mest omfattede aspekt inden for overvågning
Noget af det som Andres lagde meget vægt på, var de forskellige aspekter som den digitale overvågning omfatter. Her talte han blandt andet om den mest associeret aspekt TV overvågning, som siden indførelsen og stadig i dag skaber stor debat om mængden af brugen. Da TV overvågning har en styrke gennem dokumentation og opklaring af kriminalitet og derved er en skræmmefaktor for kriminalitet, men samtidig kan virke krænkende for borgernes privatliv.

Nye aspekter inden for overvågning 
Udover de kendte aspekter talte Andres om nogle aspekter som er nye i mine ører, i forhold til den digitale overvågning, som blandt andet de sociale medier, selvovervågning samt overvågning af nære relationer. I disse aspekter er det helt tydeligt at skimte overvågningskulturen. Gennem at vi i dag på eksempelvis på Facebook frivilligt til skue oplyser det man i gamle dage ville kalde personfølsomme oplysninger såsom alder, familie, bopæl, venner, interesser osv. Samt at vi bestemmer hvad vi ønsker at dele og hvad vi ønsker at følge med i. Det at man hver dag ”overvåger” / holder øje med sine venner på de sociale medier, samt lære nye mennesker at kende ud fra en digital overvågning er en smule skræmmende at tænke på.

18052237_1671545499530270_256109194_o

Noget jeg heller aldrig havde tænkt på i forbindelse med overvågning som Andres kom ind på var selvovervågning som ses gennem vi i dag godt kan lide at måle, veje eksperimentere og sammenligne os selv gennem aktivitet og sundhed via løbeurer, pulsmålerer, vægte osv.  som indsamler en række datasæt, som vi forbruger bruger til at overvåge og derved forstå os selv og måske endda ændre os ud fra. Gennem den digitale udvikling kan man på mange måder drage paralleller til overvågningens muligheder og udvikling. Da overvågning er kommet for at blive, vil der helt sikkert i fremtiden blive mange flere muligheder inden for overvågning, men begrebet overvågning vil stadig være det samme:

Overvågning er:

  • Praktisk
  • Problematisk
  • Effektiv
  • Social
  • Krænkende

Så ud fra at vi må erkende vi lever i en overvågningskultur, er vi som mennesker nød til at tage stilling til, hvad det er for at overvågningssamfund vi gerne vil leve i og hvad og hvordan vi ønsker at bruge overvågningen?

23 Apr

MODERN MARKETING WITH INTERACTIVE CONTENT: HOW TO UNLOCK POWERFUL DATA AND BOOST CONVERSION

Internettet er fyldt med interaktivt content i disse dage fra de store brands, men hvad er det egentligt og hvordan bruger man det bedst i sin virksomhed?

Det er en række af de spørgsmål som den interaktive content platform’s virksomhed Dot ville forsøge at svare på med oplægget til Internet Week Denmark 2017. Det blev hurtigt klart, at Content Marketing var meget mere end likes, shares, hits og clicks. Det handler derimod om, at lære sin målgruppe og kunder bedre at kende og på den måde tilpasse sit content.

Interaktiv marketing

“Email is not dead”

Brugen af sociale medier er eksploderet henover de sidste 5 år og bliver brugt af langt de fleste større brands til at kommunikere/interagere med deres kunder og målgruppe. Til manges forundring fremlagde Dot tal og statistikker som viste at 73% af samtlige nyhedsbreve og emails bliver set af kunden. Det skyldes i høj grad at de fleste ser email som værende noget privat. Samtidig er det noget man ofte selv har givet tilladelse til at ske.

De fleste større brands er altså at finde på de sociale medier, hvor især Facebook hitter. Problemet med Facebook er fænomenet “Facebook reachpocolypse” som gør Facebook til en virksomhed. Eftersom Facebook er en virksomhed, som gerne vil tjene penge som alle andre, tager de penge for deres unikke goder. Samtlige posts som er skrevet på Facebook når derfor ikke ud til alle ens følgere, men derimod kun en lille procentdel af det community virksomheden har brugt uanet ressourcer på at bygge op.

Brands, som benytter sig at interaktivt content, bruger forskellige metoder til at få os brugere til at abonnere på virksomhedens nyhedsbrev. Ofte ses en quiz, hvor man skal svare på nogen spørgsmål og dermed tilmelder man sig også i konkurrencen om en given præmie. Ud fra disse spørgsmål kan virksomheden lære om brugeren. Dette betyder, at virksomheden i fremtiden kan sende personlige nyhedsbreve som er “skræddersyet” til den enkelte bruger.

Spørgsmålene bliver stillet således, at brugeren, efter at have svaret på samtlige spørgsmål, bliver inddelt i en af flere opstillede segmenter alt afhængig af hvilke svar der gives. Her ses det ofte at man skal abonnere på nyhedsbrevet for at få det fulde resultat af quizen.

Ask, listen & talk!

De tre ovenstående ord er de keywords man stræber efter når det kommer til interaktivt marketing. Målet med disse er simpelt: At spørge kunden og dermed opnå kendskab til kundens kompetenceniveau og dermed lære om kundens behov og ønsker. Det er her segmenteringen af kunderne indgår og det er her at personliggørelsen sker.

Lær din kunde at kende

Interaktiv marketing content går altså ud på at opbygge kundedatabaser, med data omkring kundernes behov, kompetencer og ønsker.  På den måde kan man personliggøre det content man sender ud og dermed “ramme” kunden og målgruppen bedre.

Herefter opstår 3 spørgsmål som alle er forskellige fra virksomhed til virksomhed: Hvilken data vil du gerne indsamle? Hvordan vil du gerne bruge det? og hvordan vil du få denne data?

Hvis du kan svare på ovenstående spørgsmål har du allerede taget et stort skridt i retningen mod at kende dine kunder bedre!

 

 

 

23 Apr

Growth hacking – internet week 2017

 

18119643_10213172315801983_444916028_o

Torsdag morgen klokken 7:30, tikker folk stille og rolig ind på rådhuset i Aarhus for at høre foredrag om growth hacking. Folk sværmer omkring kaffen og croissanterne der er stillet frem til fri afbenyttelse, inden de sætter sig og venter på foredraget begynder.Hele foredraget bliver skudt i gang med en kort præsentation af dagens agenda, hvorefter vi bliver introduceret til en hjemmeside kaldet slido, hvor vi kan stille spørgsmål til foredrags holderne.

Den første på scenen er Christian Erfurt som er skaberen af app’en be my eyes. Denne app hjælper blinde til at udføre hverdags ting, så som at vælge tøj der matcher, shopping, madlavning, m.m. Måden app’en fungere på er at blinde og seende melder sig til på app’en og når en blind person så har brug for et par øjne, ringer be my eyes op til en seende og ved hjælp af smartphones kamera kan den seende dirigere den blinde. Samtidig er man anonym så på den måde, kan den blinde undgå at indblande familie eller venner, i ting de måske helst vil holde for dem selv. Christian fortæller herefter hvordan be my eyes har spredt sig udelukkende af oplevelser og historier fra folk der har benyttet app’en. Han fortsætter med at fortælle om hvordan en pige fra Brasilien havde skrevet omkring hendes oplevelse med be my eyes og inden for en uge havde 40.000 personer fra Brasilien tilmeldt sig be my eyes. Man må sige at Christian har skabt et produkt, der stort set sælger sig selv og så er det jo helt fantastisk, hvordan det hjælper folk der mangler en så vigtig sans som synssansen.

Den næste på scenen var Claus Hovge Andersen fra Nordjyske medier. Han lagde ud med nogle facts omkring Nordjyske medier, hvordan og hvornår de startede, hvor meget Nordjyske ejer og arbejder med, bl.a. 2 dagblade,29 ugeaviser, 2 radiokanaler, 1 tv station og 100 websites, hvor en af dem f.eks. er et heste magasin. Herefter bliver der snakket om indkomst og hvordan Nordjyske medier tjener mest på fysiske aviser, men tiden har ændret sig og det meste nu om dage er digitalt. Det digitale content tjener de cirka en tiende del af hvad de tjener på det fysiske og derfor må de pumpe masser af content ud for at sørge for skuden ikke synker.Når det kommer til udvikling og vækst har Nordjyske to afdelinger i henholdsvis Aalborg og Aarhus, disse to afdelinger mødes en gang om året i en uge og holder et hackaton hvor de arbejder på ét projekt.

Det var spændenden at høre hvordan sådan et stort firma arbejde, hvordan deres indkomst muligheder er vokset gennem årene og høre om hvordan de udvikler sig.Claus havde mange facts og information med på et slideshow, der var desværre bare brugt en så lille skrift størrelse at det var svært at læse, samtidig med at han var hurtig til at skifte slide.

Efter en kort pause hvor kaffe kopperne blev genfyldt træder den sidste foredragsholder på scenen, Thomas Madsen Mygdal, han er CEO og co-founder af programmet 23.23 er en tjeneste som hjælper virksomheder til at manage deres videoer over flere medier. Tjenesten gør at den valgte video kun behøves at uploades en gang og så ligger den på alle virksomhedens sociale medier, herefter kan du tracke hvor mange veiws videoen på de forskellige sociale medier, hvem der ser den, hvornår de ser den, osv.Thomas Mygdal lægger meget vægt i det med at virksomheder nu om dage skal have videoer hvis de vil vokse, og det kan der jo være noget om, for når du går op f.eks. Facebook og ind på næsten hvilken som helst virksomheds side, så har de en eller anden form for video. Hvor mange gange i løbet af vores daglige gang på nettet støder vi ikke på videoer fra en eller anden virksomhed, så man kan jo ikke gøre andet end at give Thomas ret i at virksomheder bør benytte videoer hvis de vil vokse. Han slutter sin præsentation af med ordene ”men det er bare min måde at growth hacke på, kernen i growth hacking er at finde sin egen unikke hack”.

alt i alt, var det et godt foredrag fyldt med nyttig information og indblik i virksomheder som klare sig godt både i Danmark og ude i verden, og få lov at høre hvad de gør for at udvikle sig og skabe flere kunder.

23 Apr

Et stykke med personoplysninger, tak!

Forestil dig en rolig søndag morgen. Du er på vej til bageren efter morgenbrød og kage. Du har valgt de sædvanlige birkes og skagenslappere samt den altid lækre kanelstang, som stadig er lun fra ovnen. Du står klar med betalingen, men bagermesteren vil ikke nøjes med penge. Han kræver også, at du udleverer din email og fødselsdato, før handlen kan gå igennem. Ville du sige ja til det?

data

Digitale fodspor
Når vi i dag bevæger os rundt på internettet efterlader vi os et hav af digitale fodspor. Hvad enten vi opretter en konto hos ASOS, bestiller tid hos lægen eller liker sider på Facebook, efterlader vi oplysninger om os selv uden at tænke over det. At trykke ok til cookies, angive vores email eller sætte flueben i ”terms and conditions” er efterhånden noget, vi er så vant til, at vi gør det uden så meget som at blinke. Men hvad er det egentlig, vi siger ja til, og hvorfor er vi på internettet så ukritiske?

Blev vi bedt om at udlevere lignende personlige oplysninger ude i den fysiske, ”virkelige” verden, ville de fleste af os højst sandsynligt stoppe op, tænke en ekstra gang og være kritiske. Vi ville undre os og stille spørgsmål. ”Hvorfor har du dog brug for min email og fødselsdato, bagermester – hvad skal du med det?”

Lovgivningen til undsætning
Persondata er efterhånden et ord, der er i den seneste tid er begyndt at komme på manges læber. Det var også emnet onsdag d. 19. april til arrangementet ”Er din virksomhed klar til de skærpede persondataregler?” i forbindelse med Internet Week 2017. Her holdte bl.a. advokat Rasmus Lund fra Delacour oplæg om selvsamme emne. Al den snak om persondata skyldes, at der om ca. et år træder en ny datalov i kraft. Reglerne bliver med den nye lov skærpet, og det får betydning for både virksomheder såvel som privatpersoner, idet der kommer et større fokus på indsamlingen og anvendelsen af private oplysninger.

Om end ordet datalovgivning kan lyde en smule tørt, skal vi som privatpersoner være taknemmelige for den. Den nye lovgivning sikrer nemlig, at virksomhederne ikke længere kan jonglere rundt med vores persondata, uden at der er et reelt sagligt formål med det. Det er en positiv udvikling, og måske al den snak om persondata kan få os til at være bare en smule mere kritiske ude i det store cyberspace.

Og nu hvor vi er ved emnet, hvor mange har så egentlig fat i dine oplysninger – store som små? Det tror jeg de færreste af os kan svare på. Med de nye love bliver der nu fokus på den tidsbegrænsede opbevaring af persondata. Så en eller anden dag, vil dine data blive slettet i systemerne efter endt samarbejde eller brug – heldigvis!

 

23 Apr

Fortæl mig dog en sand nyhed!

”VILDT! Han spiste snegle hver dag i 3 år og se hvor flot hans hud er nu!!” – fik jeg din opmærksomhed?

Fake News, falske nyheder eller løgne – nyheder uden faktuel oprigtighed, så fint skrevet kun for at sælge produkter, anskaffe sig læsere eller få omtale. De er underholdende, vi bidder på med det samme? Hvorfor gør vi det? Og hvordan i al verden får vi det til at stoppe?

idwk

Anders Colding-Jørgensen, psykologen med speciale i digital kommunikation, snakkede under debatten om ”A.D.U.S” hvilket jeg synes er meget sigende for hvad vores tid går igennem. A.D.U.S står får ”Attention desi…. UH SHINY!”. Vi scroller igennem vores news feed på de sociale medier og opdager sjældent, hvad der egentlig kommer forbi vores næse. Når vi så endelig stopper for at læse en nyhed, er det fordi det er noget, som virkelig kommer bag på os, skræmmer os eller morer os. Men hvordan sorterer vi de falske nyheder fra? Og læser vi dem ikke alligevel, selvom vi måske egentlig godt ved, at det ikke er sandheden?

 

Hurtigt blev debatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!” til Internet Week Denmark 2017, til diskussioner om hvorvidt staten, skal blive ved med at give så mange penge til medierne, eller om brugerne skal betale for det. Diskussioner om hvilken form for journalistik der virker for brugerne. Skal vi have to sider af en historie og danne vores egen mening, eller skal vi have serveret på et sølvfad; hvad der er rigtigt og forkert eller hvem der er helten og skurken? Når vi på de sociale medier lever i en informationsbobbel er det svært, at belyse andre holdninger, og du vil stort set kun blive bekræftet i dine egne – sådan er Facebook opbygget.

 

Hvad skal vi gøre for at kurrer dette fænomen fake news? Selvom jeg ikke er meget for det, vil jeg give Anders Colding-Jørgensen fra debatten ret, da han så flot fastlog: ”Jamen lad os lige slå fast, vi er som forbrugere ikke dem der kurrer, vi ER sygdommen”.

Vi er dem der jagter underholdningen. Det er dig og det er mig, der vælger de kedelige nyheder fra, frem for ham der spiser snegle i 3 år, simpelthen fordi vi bliver mere underholdt her. Spild… af…. tid…

Så nu vil jeg personligt starte med kvinden i spejlet, og scroller forbi det usande og i stedet vælger at sige ”Fortæl mig dog en sand nyhed!”

 

.. og så håber jeg bare du vil gøre det samme

22 Apr

Den journalistiske hurdle: Fake News

Fake News

DEN JOURNALISTISKE HURDLE: FAKE NEWS

Løgne og mangelfuld journalistisk indsigt, er et stigende problem i vores digitale verden. Vi støder oftere og oftere på nyheder, der helt bevidst er skrevet som en løgn. Dette kaldes Fake News og kan defineres som falske nyheder, hvoraf der er en mangel på faktuel oprigtighed og hvor der er en bevidst intention om at dele usande informationer. Fake News er blevet en hverdagskost for journalisterne og ikke mindst læserne, der alle ihærdigt anvender diverse digitale platforme, såsom sociale medier og digitale aviser. Det er et tydeligt problem og vi burde stille os selv et meget relevant spørgsmål: hvorfor retter vi først fokus mod fænomenet nu?

Efter min mening er Fake News uden tvivl en genganger i den journalistiske verden. I jagten på den umættelige trang til information, har vi altid fået serveret løgnagtige nyheder i større eller mindre grad, men en ny og essentiel aktør har skabt røre blandt journalisterne og deres moral. Du kender ham uden tvivl og ikke mindst hans kontroversielle udtalelser på de sociale medier. Han er kongen af Fake News og går under navnet Donald Trump, den nye amerikanske præsident. Hans åbenlyse usande udtalelser spredes med lysets hastighed i alle tænkelige retninger verden over og dette sker kun ved brug af de sociale medier. Det er præcist det, der er så interessant ved de sociale medier: alt deles ualmindeligt hurtigt og når samtidig ud til en kæmpemæssig målgruppe. Det er den perfekte platform for falske nyheder, der nemt og uforstyrret kan deles med omverdenen. Men er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved denne form for formidling af uoprigtige nyheder?

Internet Week Denmark har i år holdt flere forskellige foredrag, der blandt andet omhandler nyhedsformidling og kommunikation mellem afsender og modtager. Ét af disse foredrag blev afholdt som en paneldebat, der skulle italesætte falske nyheder. Paneldebatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!”, rettede specielt fokus på journalisternes og læsernes betydning for falske nyheder. Debattørerne bestod af adskillige betydningsfulde personer inden for den journalistiske og digitale branche. Lea Korsgaard, chefredaktør for den digitale avis Zetland, italesatte op til flere gange, hvordan de fleste journalister prøver at leve op til et specifikt ideal – den nøgne journalist. Den nøgne journalist er objektiv og kan i virkeligheden skildres som ”en nøgen referent” ifølge Korsgaard (en nøgen referent beskriver alle informationer og fremstillinger fuldkommen objektivt). Hendes erfaringer inden for den journalistiske verden har lært hende, at de falske nyheder kan kun ophøre, hvis man udtænker et nyt journalistisk ideal – et ideal hvor du som journalist gerne må forholde dig til informationerne på et antineutralt niveau. Hun udtrykker selv i debatten, ”at man ikke kan forblive neutral i kampen om sandheden”. Jeg mener uden tvivl, at Korsgaards udtalelser om et nyt ideal, er meget relevant for den fremtidige journalistiske branche. En journalist som vi kender det i dag, bliver nød til at undergå en forandring for at kunne stå imod og korrigere kommende uoprigtige nyheder. En fremtidig journalist skal i mine øjne prøve at forholde sig mere subjektiv end objektiv når nyheder og artikler behandles, og her skal det påpeges at subjektivitet ikke nødvendigvis skal betyde, at man forholder sig usagligt til tingene. Det skal være muligt at kunne skrive og udtale sig antineutralt i et journalistisk perspektiv, for at have den bedste mulighed for at kunne skelne og korrigere mellem sandheder og løgne. Alt i alt, kan det uden tvivl kaldes for den nye journalistiske hurdle, der gerne skal overkommes på den bedst mulige måde.

Chefredaktør Lea Korsgaard orienterede sig mest på afsenderens side (journalistens side) under paneldebatten og af den grund var det glædeligt, da psykologen med speciale i digital kommunikation, Anders Colding-Jørgensen rettede fokus på modtagerne af falske nyheder. Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved modtagerens rolle og man kan spørge sig selv, hvilken effekt læseren i virkeligheden har på mængden af Fake News. Colding-Jørgensen italesatte meget billedeligt under debatten, ”at vi ikke er kuren, men sygdommen”. Da det er os der efterspørger og læser nyhederne, er det også vores ”skyld”, at Fake News bliver produceret i spandevis. Vi er netop sygdommen og ikke kuren. Men hvad er så kuren? Colding-Jørgensen kommer ikke selv med forslag til en fremtidig ”kur”, og hans ytringer kan af den grund godt opfattes lidt ensidigt, men man kan dog pointere, at hans erhverv som psykolog til dels består af at observere frem for at være løsningsorienteret.

Af den grund vil jeg selv komme med eventuelle løsninger og fremtidige muligheder. Først og fremmest skal journalisterne, som tidligere beskrevet, undergå forandringer og skabe et helt nyt ideal, der kan hjælpe dem til bedre at kunne korrigere mellem sande og falske informationer. Derudover ligger en del af ansvaret også hos modtageren. Efter min overbevisning er de fleste modtagere ofte meget bevidste om at de rent faktisk læser falske nyheder – mange kan godt skelne mellem Fake News og True News. Men hvorfor læser de dem så? Jeg tror fuldt og fast på, at det i virkeligheden kun bunder i ét ord: underholdning. Folk bruger det grundlæggende kun til at blive underholdt og af den grund bliver efterspørgslen også større. Jo større efterspørgsel, jo flere falske nyheder bliver der også produceret. Så er spørgsmålet bare, om vi vil forsætte underholdningen og få produceret flere Fake News, eller om vi hellere vil lade denne underholdningsform ophøre og tilintetgøre fænomenet Fake News for evigt? Det er op til dig…

 

22 Apr

Vi er ikke kuren, vi er sygdommen!

Billedet er lavet med inspiration fra http://techstrip.blogspot.dk/2012/08/is-facebook-becoming-fakebook.html

Efter en god og inspirerende uge til internetweek er flere emner blevet diskuteret og evalueret og særligt et emne har præget min uge – Fake news!

Fake news er et begreb, der bliver brugt i flæng og det kan være svært at vide, hvad der overhovedet tales om når ”fake news” bliver smidt ind i debatten. Derved opstår spørgsmålet – hvad er fake news egentlig? Der findes ikke én konkret definition af fake news, men som det ligger i navnet – falske nyheder, er indhold der er faktuelt forkert, tager form som nyheder, men som er skrevet med henblik på at sprede falske informationer. Fake news er altså ikke dårlig journalistisk. Fake news er indhold der,  bevidst er skrevet med henblik på at sprede løgn og fejlagtigt indhold.

Definitionen af fake news bliver ekstra kompliceret fordi det skaber en debat om, hvad der er sandt og falskt. Dette er der heller ej et entydigt svar på. Sandhed er i vores samfund det de fleste er enige om, men 1000 fluer kan godt tage fejl. Sådan beskrev Jakob Linaa Jensen det, til en paneldebat – rethink quality content den 21 april på Dokk1.

Men hvorfor blusser hele debatten om fake news så op nu? Fake news har altid eksisteret, i dag bliver vi bare i højere grad eksponeret for det. Mediebilledet er altid blevet forstyrret af propaganda og sladderjournalistik der har rod i rygter.

Problematikken grunder i dag i, at fake news har langt nemmere ved at blive distribueret, end tidligere. Alle kan nu til dags oprette en platform der udgiver indhold. Det er nemt at etablere et medie, der på overfladen ligner et professionelt medie, men som i virkeligheden ikke er det. Det sociale medie Facebook giver gode og nemme muligheder for at distribuere falskt indhold, ud til store grupper af mennesker.

Men hvad kan vi så gøre for at minimere indhold, der indeholder falske informationer? Her åbner debatten om fake news, igen op for flere problematikker – er det brugerens eget ansvar at navigere rundt i mediebilledet og selv tjekke, at nyheden kommer fra en troværdig kilde? Eller skal Facebook filtrerer indholdet for os? Og hvad med tilliden til medierne?

Mediebranchen er presset på flere parametre, tilliden til dem forsvinder og det kommercielle aspekt fylder. Det er svært at få et online nyhedsmedie til at køre rundt, fordi kun en lille procentdel af brugerne er villige til at betale for indhold. I dag forsøger medierne i høj grad at adskille sig fra konkurrenterne og i dag er det næsten fyringsgrundlag, hvis man har samme forside som konkurrentens.  Den kommercielle konkurrence trumfer i dag over kvalitetsjournalistikken. Både fordi vi forventer nyheder 24/7 og fordi medierne føler, de skal være de hurtigste for ikke at miste læsere. Dette medfører store mængder af ”copy paste journalitsik”, fordi de ikke har en jordisk chance for at sætte sig ordentligt ind i tingene, inden der skal udgives en artikel. Dette forringer kvaliteten! Der findes uden tvivl gennemarbejdet kvalitetsjournalistik derude, men der kan godt være langt imellem når man ikke vil betale for nyheder på nettet. Det er blevet en forventning og vane, at man nemt og hurtigt kan få sine nyheder gratis. Og hvis man ikke kan det ene sted, kan man helt sikkert finde noget om emnet på et andet nyhedsmedie. Vi er ikke kuren, vi er sygdommen! Hvis vi ikke vil betale for kvalitetsnyheder på internettet, så må vi forvente, at der kun kommer mere clickbate og andre elementer, der forsøger at trække vores opmærksomhed hen mod de mere kommercielle medier, der ikke har tid og råd til at producere indhold der er gennemarbejdet og har journalistisk kvalitet.

Men som tilliden til medierne ser ud nu, hvorfor skulle man så have lyst til at betale for nyheder, hvis man ikke stoler på det de skriver?

Uden tillid til medierne er det umuligt for dem at varetage og udfylde rollen som fjerde statsmagt. Et presse og medielandskab, som ingen har tillid til, har ingen værdi for samfundet. Derfor er det alt afgørende, at vi på den ene eller anden måde får bragt tilliden til medierne tilbage. Facebook er uden tvivl en del af problemet. Og man kan være fristet til at sige, at filtrering på Facebook er den bedste løsning for at undgå fake news at florerer frit. Men vil filtrering på Facebook ikke bare skabe et nyt problem? I dag bruger mange Facebook som deres primære nyhedskilde og hvis indholdet i vores news feed bliver endnu mere filteret, end det gør i dag, vil vi ikke få et nuanceret billede af verden og aldrig selv skulle forholde os kritiske til det vi læser og det tror jeg vil fjerne noget af debatten i vores samfund.

Problematikken kan i mine øjne stilles skarpt op, enten skal vi forbrugere være villige til at betale for nyheder med kvalitet og derved forhåbentlig genetablere en form for tillid til medierne eller også må vi forvente, at vi selv skal kunne navigere igennem mængden af falske nyheder og clikbate overskrifter, i et forsøg på at finde indhold der fremstår som værende bare en smule troværdigt.

Selvom der er mange negative sider ved fake news, er der så ingen positive? Det er et af de spørgsmål der blev talt om til paneldebatten – rethink quality content. Panelet var alle enige. Der kommer noget godt ud af fake news. Bevidstheden og snakken om fake news, sætter debatten i gang om hvad en nyhed egentlig er og det er et vigtigt punkt på dagsordenen i disse tider.

Billedet er lavet med inspiration fra – http://techstrip.blogspot.dk/2012/08/is-facebook-becoming-fakebook.html

11 Apr

Fra den gode ide, til implementering og markedsføring

Foredraget blev afholdt af Ronnie Balle der har baggrund som datamatiker. Ronnie tilbringer sin daglige gang i virksomheden Vertica, hvor han står for udvikling og implementering af nye systemer efter virksomhedens ønskede behov. Ved siden af sit erhverv er han selvstændig, hvor han har udviklet diverse små systemer. Projekterne er Ikke af yderligere vild karakter, men som han selv fint beskriver det, så gør han det for at lære og blive udfordret.

Størstedelen af foredraget går ud på at høre om, hvad Ronnie gjorde for at nå dertil hvor han er i dag. Han har selvfølgelig en relevant faglig uddannelse og interesse for faget. Det har gjort, at han allerede tidligt i sit uddannelses forløb startede med at udvikle små styresystemer og projekter som han synes var interessante. Det kunne eksempelvis være hans online forum han har lavet, hvor det er community baseret. Det er et forum hvor folk skriver spørgsmål til f.eks. noget kode de ikke kan finde ud af, og så hjælper de andre folk på forumet dem. Ronnie siger selv, at selvom han er en nørd så ved han ikke alt om kodning. Han har hentet meget hjælp udefra via hjemmesiden freelancer.

De fleste af de projekter Ronnie har været involveret i har været sammen med kollegaer eller venner, hvor det primære mål var at lære og have det sjovt. Hvis han har det sjovt lærer han bedst.

Til markedsføringen af sine egne projekter har han gjort meget brug af Facebook eftersom, at det er et frit og gratis medie med mulighed for mere specifik markedsføring. Han opfordrer alle folk til at distribuere sit indhold og content igennem Facebook eftersom det bare er det bedste medie, hvis man har et lavt budget.

Overordnet siger Ronnie, at man bare skal springe ud i tingene og lade sig blive klogere af de fejl man begår. Fejl er ikke noget der kan undgås, men man må bare få det bedste ud af det så du er bedst klædt på i fremtiden.