23 Apr

IWDK17.Growth Hacking – Et oplæg med med flere vinkler

Klokken er 6.50 om morgen, og byen er kun lige ved at vågne, men det stopper ikke Matias og jeg i allerede at være uden for. Vi har tilmeldt os et foredrag om ”Growth Hacking” i forbindelse med Internet Week.
Spændte er vi draget mod Rådhuset, for at møde op i god tid, da vi regner med, at alle deltagerne allerede vil sidde klar 7.30 til oplæggets start.
Vi træder ind af døren, og bliver mødt af et næsten tomt rum. Men det lader vi os ikke skræmme af, så vi benytter os af gratis kaffe og for sat os ned.

page

 

Kl. 8 for de endelig sat oplægget i gang, til et heldigvis næsten fyldt lokale. En vært træder ind på scenen, og for startet hårdt ud, med en undersøgelse. Der bliver stillet 3 spørgsmål, som vi skal besvare via en hjemmeside, vi har adgang til via vores smartphones.
Det er smart at vi skal bruge vores smartphone, til at besvare spørgsmål, dog har de bare ikke gennemført det godt.
Her er de 3 spørgsmål, som vi får stillet:

Hvem er målgruppen?”
”Hvem skal gøre noget?”
”Hvad er forslaget?”
Vi er ca. 50 mennesker til dette oplæg, og ingen af os, ved hvordan vi skal svare på de 2 sidste spørgsmål. Værten forklare heller ikke tanken bag dem, og vi bevæger os bare stille henover dem.
Men det bliver bedre, for via denne hjemmeside, som alle deltagere nu i forvejen sidder på, kan man stille spørgsmål til oplægget løbende.
Dette er en fremragende idé, for jeg tror vi alle kender det med, at glemme et spørgsmål, hvis der går for lang tid inden, vi kan få det stillet.

Og med den hurtige opstart er vi ellers i gang.
Der vil komme 3 talere fra 3 forskellige virksomheder, som vil fortælle deres version af vækst i en virksomhed.

Christian Erfurt
CEO af bemyeyes.com Christian Erfurt er første taler. Han virker ikke rigtig til at vide, hvad han skal tale om, for han fortæller kun noget om hans virksomhed. Han kommer ikke rigtig ind på noget om væksten, udover han lige har nævnt deres bruger antal, der ligger på en halv million. Christian vil jeg være ærlig at sige, ikke giver det bedste førstehånds indtryk, dog bliver der rettet op på det, nu hvor værten tråder på igen.
Alle de spørgsmål, som folk har siddet med, under Christians oplæg, er blevet stillet på den givede hjemmeside. Nu bliver det interessant, for her bliver der stillet spørgsmål til bemyeyes.coms markedsføring. Christian siger, at det er ingen hemmelighed, at de har større succes end forventet. Han fortæller, at han tror deres succesen ligger i deres fortællinger, for det er de gået meget op i. De har fokuseret meget på at fortælle om deres brugers oplevelser både gode og dårlige.
Jeg føler at få en masse godviden med mig her, da det er et andet syn Christian nu har givet mig på storytelling. Han kom lidt stille i gang, men hans endelig oplæg vil jeg mene blev godt.

Claus Hovge Andersen
Claus er en mand med meget erfaring. Han har haft en del jobs igennem livet, og når han taler, virker han også til at vide meget om emnet. Han begynder at dele hans vækst historie fra hans nuværende arbejdsplads nordjyske medier.
Claus er desværre ikke god til at fortælle nået om, hvorfor de er gode til at få en vækst stigning af kunder. Han fortæller desværre bare mest om nordjyske medier, og om hvordan de fokusere meget på, at levere konkret indhold frem for annoncer.
Han er måske en meget klog og dygtig mand, men må desværre sige, at han ikke får fanget mig helt. Da han er færdig, føler jeg lidt, at alt det nye viden fra ham, var noget jeg selv kunne gætte mig til.
F.eks. siger han, at de ikke prøver at tjene på en masse annoncer i deres aviser, men prøver at tjene penge på konkret indhold. Dette føler jeg lidt, at jeg selv kunne have regnet mig frem til.
Vi når spørgsmål runden, og her får Claus ikke rigtig svaret anderledes på deres markedsføring, men han kommer lige med et guldkorn, om at man ikke altid skal være bange for at have mange bolde i luften.

Thomas Madsen-Mygdal
Thomas er en person, som er droppet ud af gymnasiet med den gode ide. Han starter ud med at fortælle, at han ikke vil sige så meget om sin virksomhed, men om vækst for sig selv.
Thomas stiller spørgsmålet til alle deltagerne, om vi kan lide vækst?
De fleste rækker en hånd i været, for ja hvem kan ikke lide vækst i en virksomhed.
Her efter fortæller han, at han hader vækst. Her begynder han at fange min interesse. Thomas hader vækst fordi det er hårdt at have vækst. Man skal hele tiden ændre sig.
F.eks. har en mand med 20 mand under sig, ikke den sammen personlighed og håndtering af arbejde, som en mand med 250 personer under sig. Han mener derfor at man skal tænke over, om man gerne vil have en virksomhed med vækst. F.eks. en freelancer behøver ikke vækst for at have succes nødvendigvis.
Dog fortæller han, at han elsker vækst, når man formår at ramme en stort publikum, som føler samme nødvendighed for ens produkt som en selv.
Jeg kan godt lide, hvordan Thomas formår at se på vækst, fra mere end en side af, for han fortæller ikke helt konkret selv, hvad han egentlig i bund og grund selv foretrækker, men efterlader det til os deltager  selv at regne ud.     

Efter Thomas oplæg kommer værten op på scenen, og får lige smidt denne kommentar med i løbet:” En virksomhed der gerne vil forandre sig, men ikke vil ændre sig, er svær at have med at gøre.”
Den sætning kan jeg godt lide, for den fortæller kort og godt om den slags vækst vi har hørt på igennem hele oplægget.

IMG_20170420_100528

Jeg følte at jeg fik en masse ud af oplægget,
og vil faktisk anbefale det til andre næste år,
synes ikke oplægget er 110% gennemført
hele vejen igennem, men når det så endelig var,
så var det også godt.

 

23 Apr

Coding Pirates Silkeborg – Computerspil for selv de yngste

I forbindelse med Internet Week Denmark åbnede Coding Pirates Silkeborg dørene op for nysgerrige børn og unge, som havde lyst til at lave deres eget computerspil.

20170422_115435

Workshop i Silkeborg

Den 22. april var der i Silkeborg mulighed for at lave sit helt eget computerspil med hjælp fra de aktive frivillige.

Da selv de yngste, der var ifølge med en voksen, skulle kunne være med blev der brugt et browser program kaldt Scratch som gjorde at man ved hjælp af drag and drop kunne skabe sit eget spil.

Efter en introduktion til Scratch blev der givet frie tøjler og de frivillige stod klar til at hjælpe til hvis det ikke gik som man selv ville.

Scratch

Coding Pirates i Silkeborg

Coding Pirates Silkeborg består af aktive frivillige, og etablere lokalafdelinger på de forskellige skoler i Silkeborg, hvor der er meget stor interesse for teknologi blandt børn og unge i alderen 7-15 år.

Du kan læse mere om hvad Coding Pirates Silkeborg er og hvordan man bliver medlem på Coding Pirates Silkeborg.

23 Apr

Fake News – Internet Week Aarhus

IMG_5936

Fake News er noget der er på vores medier, hvordan skal vi forholde os til det? Fake News forekommer hele tiden, hvordan skal vi være kritiske? 

Det store spørgsmål er hvordan vi mennesker skal forholde os til ‘Fake News’. Hvilke forventninger skal vi have til medierne og skal vi selv have filtrerings øjne.

Internet Week bød på en paneldebat om tilliden til medierne i denne tid, hvor Fake News ruller ind over verden og en lille grad i Danmark. Det er i store træk noget der fylder mediernes hverdag, men samtidige noget der ikke bør gøre det.

Men det handler om hvordan vi forbrugere kan opbygge tilliden og troværdighed til de medier, der bringer disse historier. Da medier er en ‘autoritet’ og vi altid har haft stor tiltro til de bringer de nyheder og vigtige informationer, brugerne har brug for at vide.  Derfor er det kritisk når det begynder at være løgn! Derfor er det spændende at dette område bliver taget op i åben forum.

Denne debat bød på diskussioner omkring kvalitet og økonomi. Hvilket der ikke burde blive sat spørgsmålstegn ved i min verden. En historie er en historie, det skal være sandt og ikke løgn!

“Informationen skal sættes i sammenhæng”

Det var en sætning jeg blev fanget af, i stedet for at bringe en historie 20 minutter efter hændelsen er sket, som med Inger Støjberg og billedet med kagen om lov nummer 50. Burde man i stedet vente lidt mere, samle de vigtigstes informationer om det og informerer brugere om. Hvad går lov nummer 50 ud på, hvad er det egentligt hun fejre. Det er sådan jeg ønsker information og jeg havde mange områder jeg var enig i med den kvindelige debattør.

Men vi brugere skal være kritiske, vi skal alle have en mening. Men vi bestemmer ikke overskrifterne så vi skal stå skarpt overfor de klassiske medierne.

Debatten var fyldig på mange måde, men hvordan vi skaber tilliden mellem os og dem, var ikke en spørgsmål der var nemt at svare på? Er det også fordi det handler om at vi stillere højere krav til, at vi vil vide det hele og vi bliver alle fanget er noget forskelligt. Det er nok et spørgsmål der må stå åbent endnu. Men medierne burde samarbejde noget mere, derved kunne der blive opfyldt flere kriterier til hver information og vi brugere kan få mere brugbare informationer, vi kan forholde os til. Både til de News om hvad der sker her og nu og de længere informationer vi skal have en mening til.

Det er vigtigt journalisterne bruger tid på en historie efter min mening. Ved Fake News kan man hurtigt, hænge mennesker ud og medierne undskylder ikke dagen efter med en forside omkring det ikke var sandt. Disse Fake News er eksploderet i USA efter Donald Trump er blevet præsident, og hvad siger det så om ham? Er han indbegrebet af dette fænomen?

23 Apr

Den digitale overvågning dækker over mere end vi aner og er kommet for at blive!

I dag lever vi i en højere grad i et overvågningssamfund og her af også afspejlet i vores kultur her i Danmark. Men hvad gør overvågning ved os og vores kultur og hvad dækker begrebet digitalovervågning blandt andet over. Dette var noget som foredragsholderen Andres Albrechtslund, Lektor, cand.mag. i filosofi, ph.d. i informationsvidenskab, Aarhus Universitet, gav hans bud på til hans foredrag under Internet Week i Aarhus 2017.

Det mest omfattede aspekt inden for overvågning
Noget af det som Andres lagde meget vægt på, var de forskellige aspekter som den digitale overvågning omfatter. Her talte han blandt andet om den mest associeret aspekt TV overvågning, som siden indførelsen og stadig i dag skaber stor debat om mængden af brugen. Da TV overvågning har en styrke gennem dokumentation og opklaring af kriminalitet og derved er en skræmmefaktor for kriminalitet, men samtidig kan virke krænkende for borgernes privatliv.

Nye aspekter inden for overvågning 
Udover de kendte aspekter talte Andres om nogle aspekter som er nye i mine ører, i forhold til den digitale overvågning, som blandt andet de sociale medier, selvovervågning samt overvågning af nære relationer. I disse aspekter er det helt tydeligt at skimte overvågningskulturen. Gennem at vi i dag på eksempelvis på Facebook frivilligt til skue oplyser det man i gamle dage ville kalde personfølsomme oplysninger såsom alder, familie, bopæl, venner, interesser osv. Samt at vi bestemmer hvad vi ønsker at dele og hvad vi ønsker at følge med i. Det at man hver dag ”overvåger” / holder øje med sine venner på de sociale medier, samt lære nye mennesker at kende ud fra en digital overvågning er en smule skræmmende at tænke på.

18052237_1671545499530270_256109194_o

Noget jeg heller aldrig havde tænkt på i forbindelse med overvågning som Andres kom ind på var selvovervågning som ses gennem vi i dag godt kan lide at måle, veje eksperimentere og sammenligne os selv gennem aktivitet og sundhed via løbeurer, pulsmålerer, vægte osv.  som indsamler en række datasæt, som vi forbruger bruger til at overvåge og derved forstå os selv og måske endda ændre os ud fra. Gennem den digitale udvikling kan man på mange måder drage paralleller til overvågningens muligheder og udvikling. Da overvågning er kommet for at blive, vil der helt sikkert i fremtiden blive mange flere muligheder inden for overvågning, men begrebet overvågning vil stadig være det samme:

Overvågning er:

  • Praktisk
  • Problematisk
  • Effektiv
  • Social
  • Krænkende

Så ud fra at vi må erkende vi lever i en overvågningskultur, er vi som mennesker nød til at tage stilling til, hvad det er for at overvågningssamfund vi gerne vil leve i og hvad og hvordan vi ønsker at bruge overvågningen?

23 Apr

MODERN MARKETING WITH INTERACTIVE CONTENT: HOW TO UNLOCK POWERFUL DATA AND BOOST CONVERSION

Internettet er fyldt med interaktivt content i disse dage fra de store brands, men hvad er det egentligt og hvordan bruger man det bedst i sin virksomhed?

Det er en række af de spørgsmål som den interaktive content platform’s virksomhed Dot ville forsøge at svare på med oplægget til Internet Week Denmark 2017. Det blev hurtigt klart, at Content Marketing var meget mere end likes, shares, hits og clicks. Det handler derimod om, at lære sin målgruppe og kunder bedre at kende og på den måde tilpasse sit content.

Interaktiv marketing

“Email is not dead”

Brugen af sociale medier er eksploderet henover de sidste 5 år og bliver brugt af langt de fleste større brands til at kommunikere/interagere med deres kunder og målgruppe. Til manges forundring fremlagde Dot tal og statistikker som viste at 73% af samtlige nyhedsbreve og emails bliver set af kunden. Det skyldes i høj grad at de fleste ser email som værende noget privat. Samtidig er det noget man ofte selv har givet tilladelse til at ske.

De fleste større brands er altså at finde på de sociale medier, hvor især Facebook hitter. Problemet med Facebook er fænomenet “Facebook reachpocolypse” som gør Facebook til en virksomhed. Eftersom Facebook er en virksomhed, som gerne vil tjene penge som alle andre, tager de penge for deres unikke goder. Samtlige posts som er skrevet på Facebook når derfor ikke ud til alle ens følgere, men derimod kun en lille procentdel af det community virksomheden har brugt uanet ressourcer på at bygge op.

Brands, som benytter sig at interaktivt content, bruger forskellige metoder til at få os brugere til at abonnere på virksomhedens nyhedsbrev. Ofte ses en quiz, hvor man skal svare på nogen spørgsmål og dermed tilmelder man sig også i konkurrencen om en given præmie. Ud fra disse spørgsmål kan virksomheden lære om brugeren. Dette betyder, at virksomheden i fremtiden kan sende personlige nyhedsbreve som er “skræddersyet” til den enkelte bruger.

Spørgsmålene bliver stillet således, at brugeren, efter at have svaret på samtlige spørgsmål, bliver inddelt i en af flere opstillede segmenter alt afhængig af hvilke svar der gives. Her ses det ofte at man skal abonnere på nyhedsbrevet for at få det fulde resultat af quizen.

Ask, listen & talk!

De tre ovenstående ord er de keywords man stræber efter når det kommer til interaktivt marketing. Målet med disse er simpelt: At spørge kunden og dermed opnå kendskab til kundens kompetenceniveau og dermed lære om kundens behov og ønsker. Det er her segmenteringen af kunderne indgår og det er her at personliggørelsen sker.

Lær din kunde at kende

Interaktiv marketing content går altså ud på at opbygge kundedatabaser, med data omkring kundernes behov, kompetencer og ønsker.  På den måde kan man personliggøre det content man sender ud og dermed “ramme” kunden og målgruppen bedre.

Herefter opstår 3 spørgsmål som alle er forskellige fra virksomhed til virksomhed: Hvilken data vil du gerne indsamle? Hvordan vil du gerne bruge det? og hvordan vil du få denne data?

Hvis du kan svare på ovenstående spørgsmål har du allerede taget et stort skridt i retningen mod at kende dine kunder bedre!

 

 

 

23 Apr

Growth hacking – internet week 2017

 

18119643_10213172315801983_444916028_o

Torsdag morgen klokken 7:30, tikker folk stille og rolig ind på rådhuset i Aarhus for at høre foredrag om growth hacking. Folk sværmer omkring kaffen og croissanterne der er stillet frem til fri afbenyttelse, inden de sætter sig og venter på foredraget begynder.Hele foredraget bliver skudt i gang med en kort præsentation af dagens agenda, hvorefter vi bliver introduceret til en hjemmeside kaldet slido, hvor vi kan stille spørgsmål til foredrags holderne.

Den første på scenen er Christian Erfurt som er skaberen af app’en be my eyes. Denne app hjælper blinde til at udføre hverdags ting, så som at vælge tøj der matcher, shopping, madlavning, m.m. Måden app’en fungere på er at blinde og seende melder sig til på app’en og når en blind person så har brug for et par øjne, ringer be my eyes op til en seende og ved hjælp af smartphones kamera kan den seende dirigere den blinde. Samtidig er man anonym så på den måde, kan den blinde undgå at indblande familie eller venner, i ting de måske helst vil holde for dem selv. Christian fortæller herefter hvordan be my eyes har spredt sig udelukkende af oplevelser og historier fra folk der har benyttet app’en. Han fortsætter med at fortælle om hvordan en pige fra Brasilien havde skrevet omkring hendes oplevelse med be my eyes og inden for en uge havde 40.000 personer fra Brasilien tilmeldt sig be my eyes. Man må sige at Christian har skabt et produkt, der stort set sælger sig selv og så er det jo helt fantastisk, hvordan det hjælper folk der mangler en så vigtig sans som synssansen.

Den næste på scenen var Claus Hovge Andersen fra Nordjyske medier. Han lagde ud med nogle facts omkring Nordjyske medier, hvordan og hvornår de startede, hvor meget Nordjyske ejer og arbejder med, bl.a. 2 dagblade,29 ugeaviser, 2 radiokanaler, 1 tv station og 100 websites, hvor en af dem f.eks. er et heste magasin. Herefter bliver der snakket om indkomst og hvordan Nordjyske medier tjener mest på fysiske aviser, men tiden har ændret sig og det meste nu om dage er digitalt. Det digitale content tjener de cirka en tiende del af hvad de tjener på det fysiske og derfor må de pumpe masser af content ud for at sørge for skuden ikke synker.Når det kommer til udvikling og vækst har Nordjyske to afdelinger i henholdsvis Aalborg og Aarhus, disse to afdelinger mødes en gang om året i en uge og holder et hackaton hvor de arbejder på ét projekt.

Det var spændenden at høre hvordan sådan et stort firma arbejde, hvordan deres indkomst muligheder er vokset gennem årene og høre om hvordan de udvikler sig.Claus havde mange facts og information med på et slideshow, der var desværre bare brugt en så lille skrift størrelse at det var svært at læse, samtidig med at han var hurtig til at skifte slide.

Efter en kort pause hvor kaffe kopperne blev genfyldt træder den sidste foredragsholder på scenen, Thomas Madsen Mygdal, han er CEO og co-founder af programmet 23.23 er en tjeneste som hjælper virksomheder til at manage deres videoer over flere medier. Tjenesten gør at den valgte video kun behøves at uploades en gang og så ligger den på alle virksomhedens sociale medier, herefter kan du tracke hvor mange veiws videoen på de forskellige sociale medier, hvem der ser den, hvornår de ser den, osv.Thomas Mygdal lægger meget vægt i det med at virksomheder nu om dage skal have videoer hvis de vil vokse, og det kan der jo være noget om, for når du går op f.eks. Facebook og ind på næsten hvilken som helst virksomheds side, så har de en eller anden form for video. Hvor mange gange i løbet af vores daglige gang på nettet støder vi ikke på videoer fra en eller anden virksomhed, så man kan jo ikke gøre andet end at give Thomas ret i at virksomheder bør benytte videoer hvis de vil vokse. Han slutter sin præsentation af med ordene ”men det er bare min måde at growth hacke på, kernen i growth hacking er at finde sin egen unikke hack”.

alt i alt, var det et godt foredrag fyldt med nyttig information og indblik i virksomheder som klare sig godt både i Danmark og ude i verden, og få lov at høre hvad de gør for at udvikle sig og skabe flere kunder.

23 Apr

Et stykke med personoplysninger, tak!

Forestil dig en rolig søndag morgen. Du er på vej til bageren efter morgenbrød og kage. Du har valgt de sædvanlige birkes og skagenslappere samt den altid lækre kanelstang, som stadig er lun fra ovnen. Du står klar med betalingen, men bagermesteren vil ikke nøjes med penge. Han kræver også, at du udleverer din email og fødselsdato, før handlen kan gå igennem. Ville du sige ja til det?

data

Digitale fodspor
Når vi i dag bevæger os rundt på internettet efterlader vi os et hav af digitale fodspor. Hvad enten vi opretter en konto hos ASOS, bestiller tid hos lægen eller liker sider på Facebook, efterlader vi oplysninger om os selv uden at tænke over det. At trykke ok til cookies, angive vores email eller sætte flueben i ”terms and conditions” er efterhånden noget, vi er så vant til, at vi gør det uden så meget som at blinke. Men hvad er det egentlig, vi siger ja til, og hvorfor er vi på internettet så ukritiske?

Blev vi bedt om at udlevere lignende personlige oplysninger ude i den fysiske, ”virkelige” verden, ville de fleste af os højst sandsynligt stoppe op, tænke en ekstra gang og være kritiske. Vi ville undre os og stille spørgsmål. ”Hvorfor har du dog brug for min email og fødselsdato, bagermester – hvad skal du med det?”

Lovgivningen til undsætning
Persondata er efterhånden et ord, der er i den seneste tid er begyndt at komme på manges læber. Det var også emnet onsdag d. 19. april til arrangementet ”Er din virksomhed klar til de skærpede persondataregler?” i forbindelse med Internet Week 2017. Her holdte bl.a. advokat Rasmus Lund fra Delacour oplæg om selvsamme emne. Al den snak om persondata skyldes, at der om ca. et år træder en ny datalov i kraft. Reglerne bliver med den nye lov skærpet, og det får betydning for både virksomheder såvel som privatpersoner, idet der kommer et større fokus på indsamlingen og anvendelsen af private oplysninger.

Om end ordet datalovgivning kan lyde en smule tørt, skal vi som privatpersoner være taknemmelige for den. Den nye lovgivning sikrer nemlig, at virksomhederne ikke længere kan jonglere rundt med vores persondata, uden at der er et reelt sagligt formål med det. Det er en positiv udvikling, og måske al den snak om persondata kan få os til at være bare en smule mere kritiske ude i det store cyberspace.

Og nu hvor vi er ved emnet, hvor mange har så egentlig fat i dine oplysninger – store som små? Det tror jeg de færreste af os kan svare på. Med de nye love bliver der nu fokus på den tidsbegrænsede opbevaring af persondata. Så en eller anden dag, vil dine data blive slettet i systemerne efter endt samarbejde eller brug – heldigvis!

 

23 Apr

Fortæl mig dog en sand nyhed!

”VILDT! Han spiste snegle hver dag i 3 år og se hvor flot hans hud er nu!!” – fik jeg din opmærksomhed?

Fake News, falske nyheder eller løgne – nyheder uden faktuel oprigtighed, så fint skrevet kun for at sælge produkter, anskaffe sig læsere eller få omtale. De er underholdende, vi bidder på med det samme? Hvorfor gør vi det? Og hvordan i al verden får vi det til at stoppe?

idwk

Anders Colding-Jørgensen, psykologen med speciale i digital kommunikation, snakkede under debatten om ”A.D.U.S” hvilket jeg synes er meget sigende for hvad vores tid går igennem. A.D.U.S står får ”Attention desi…. UH SHINY!”. Vi scroller igennem vores news feed på de sociale medier og opdager sjældent, hvad der egentlig kommer forbi vores næse. Når vi så endelig stopper for at læse en nyhed, er det fordi det er noget, som virkelig kommer bag på os, skræmmer os eller morer os. Men hvordan sorterer vi de falske nyheder fra? Og læser vi dem ikke alligevel, selvom vi måske egentlig godt ved, at det ikke er sandheden?

 

Hurtigt blev debatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!” til Internet Week Denmark 2017, til diskussioner om hvorvidt staten, skal blive ved med at give så mange penge til medierne, eller om brugerne skal betale for det. Diskussioner om hvilken form for journalistik der virker for brugerne. Skal vi have to sider af en historie og danne vores egen mening, eller skal vi have serveret på et sølvfad; hvad der er rigtigt og forkert eller hvem der er helten og skurken? Når vi på de sociale medier lever i en informationsbobbel er det svært, at belyse andre holdninger, og du vil stort set kun blive bekræftet i dine egne – sådan er Facebook opbygget.

 

Hvad skal vi gøre for at kurrer dette fænomen fake news? Selvom jeg ikke er meget for det, vil jeg give Anders Colding-Jørgensen fra debatten ret, da han så flot fastlog: ”Jamen lad os lige slå fast, vi er som forbrugere ikke dem der kurrer, vi ER sygdommen”.

Vi er dem der jagter underholdningen. Det er dig og det er mig, der vælger de kedelige nyheder fra, frem for ham der spiser snegle i 3 år, simpelthen fordi vi bliver mere underholdt her. Spild… af…. tid…

Så nu vil jeg personligt starte med kvinden i spejlet, og scroller forbi det usande og i stedet vælger at sige ”Fortæl mig dog en sand nyhed!”

 

.. og så håber jeg bare du vil gøre det samme

23 Apr

Vi vil have ærlig, personlig og direkte kommunikation

PeopleFirst

Efter flere dage med oplæg til Internet Week Denmark står det klart, at begrebet ’People First’ er et centralt nøglebegreb indenfor kommunikation i fremtiden. Men er ’People First’ ikke allerede væsentligt for kommunikationen i dag? kan man spørge. Og svaret er jo. Men med nye teknologiske muligheder og ændret brugeradfærd og -forventninger, skal begrebet nytænkes på måder, som gør kommunikationen endnu mere individuel og personlig. Det gælder især i kommunikationen mellem virksomheder og forbrugere.

Det handler om at fange de rigtige øjeblikke
Det var tydeligt i præsentationen af Dentsu Aegis Networks årlige trendstudie PULSE, at fremtidens forbruger har en øget forventning om at kommunikation med virksomheder som afsendere rummer både ægthed, ærlighed og aktualitet. Intimitet er det nye autenticitet, var en af de centrale pointer.

Forbrugeren forventer i højere grad, at kommunikationens indhold matcher den virkelighed og hverdag, forbrugeren selv befinder sig i – det skal være autentisk. Og det er altså både de gode stunder og de knap så gode stunder, der skal bringes op. Man skal ikke være bange for at tage fat i følsomme emner som eksempelvis skilsmisse og ensomhed. Virksomhederne skal fortælle historier og favne hele forbrugerrejsen og ikke kun det enkelte køb.

Glen Parker, director of marketing science, IPG Mediabrands, gjorde i oplægget The Meaning of Moments rede for, at folk i dag søger at fange og dele følelser og øjeblikke, store som små. Det handler derfor for virksomhederne om at hjælpe forbrugerne til at udtrykke sig selv og på den måde skabe værdi.

Som Hans Tosti, Head of Social, Dansk Supermarked Group nævnte i samme oplæg, handler det som virksomhed om at fange de øjeblikke, hvor man kan gøre en forskel. Man kan derfor ikke altid planlægge kampagner, kommunikation og indhold langt ud i fremtiden. Man skal huske at sociale medier er en kultur og ikke bare en kanal.

Lær forbrugerne at kende og tal direkte til dem
Forbrugeren vil gerne inddrages på flere planer. De vil involveres, lyttes til, sætte et aftryk.  Som virksomhed skal man turde stole på brugerne, for de er ofte mere kreative, end man går og tror. Virksomhederne skal lægge brandfacaden bag sig og gøre plads til personlighed.

Neha Mirchandani, Product and Marketing Manager, Dot, snakkede i oplægget Modern marketing with interactive content om vigtigheden i at lære sine kunder at kende og blive ved med at lære sine kunder at kende på ny. Folk går op i sig selv, deres eget liv, deres eget job og deres egne følelser, og virksomheder skal derfor personliggøre deres indhold for på den måde også at skabe værdi for kunden. Quizzer, tests og konkurrencer blev nævnt som redskaber, som kan tænkes på ny og bruges til at indbringe værdifuld information for virksomheden. Denne information skal hjælpe virksomheden til at undgå standardiseret indhold og målrette kommunikationen til den enkelte forbruger. På den måde involveres brugerne og er selv med til at bestemme, hvad de vil se. De tre begreber: spørg, lyt og tal, skal gå i ring.

I oplægget om PULSE17 blev både livestreaming og podcats nævnt som nogle af de helt store trends i 2017. Virksomhederne skal fortælle historier og lade forbrugeren være hovedpersonen i brandets fortælling. Derudover blev chatbots under flere oplæg nævnt som fremtidens måde at tale direkte til kunderne på. Som David Ledstrup, Head of Social, IPG Mediabrands & MARVELOUS Nordic, konkluderede i The Meaning of Moments, fungerer samtaler bedre end kampagner.

Forbrugerne forventer altså ærligt indhold, som afspejler deres virkelighed og hjælper dem med at udtrykke sig selv. De vil inddrages, være en del af historien og kunne identificere sig selv med fortællingen. Det er vigtigt at lære sine kunder at kende personligt og heraf producere målrettet og direkte kommunikation. Der skal i virksomheden gøres plads til personlighed, og facaden skal nedbrydes. Som afrunding på det hele, er her et meget sigende citat fra PULSE17-oplægget:

”People want to feel like they live the story, not just read it”

22 Apr

Den journalistiske hurdle: Fake News

Fake News

DEN JOURNALISTISKE HURDLE: FAKE NEWS

Løgne og mangelfuld journalistisk indsigt, er et stigende problem i vores digitale verden. Vi støder oftere og oftere på nyheder, der helt bevidst er skrevet som en løgn. Dette kaldes Fake News og kan defineres som falske nyheder, hvoraf der er en mangel på faktuel oprigtighed og hvor der er en bevidst intention om at dele usande informationer. Fake News er blevet en hverdagskost for journalisterne og ikke mindst læserne, der alle ihærdigt anvender diverse digitale platforme, såsom sociale medier og digitale aviser. Det er et tydeligt problem og vi burde stille os selv et meget relevant spørgsmål: hvorfor retter vi først fokus mod fænomenet nu?

Efter min mening er Fake News uden tvivl en genganger i den journalistiske verden. I jagten på den umættelige trang til information, har vi altid fået serveret løgnagtige nyheder i større eller mindre grad, men en ny og essentiel aktør har skabt røre blandt journalisterne og deres moral. Du kender ham uden tvivl og ikke mindst hans kontroversielle udtalelser på de sociale medier. Han er kongen af Fake News og går under navnet Donald Trump, den nye amerikanske præsident. Hans åbenlyse usande udtalelser spredes med lysets hastighed i alle tænkelige retninger verden over og dette sker kun ved brug af de sociale medier. Det er præcist det, der er så interessant ved de sociale medier: alt deles ualmindeligt hurtigt og når samtidig ud til en kæmpemæssig målgruppe. Det er den perfekte platform for falske nyheder, der nemt og uforstyrret kan deles med omverdenen. Men er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved denne form for formidling af uoprigtige nyheder?

Internet Week Denmark har i år holdt flere forskellige foredrag, der blandt andet omhandler nyhedsformidling og kommunikation mellem afsender og modtager. Ét af disse foredrag blev afholdt som en paneldebat, der skulle italesætte falske nyheder. Paneldebatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!”, rettede specielt fokus på journalisternes og læsernes betydning for falske nyheder. Debattørerne bestod af adskillige betydningsfulde personer inden for den journalistiske og digitale branche. Lea Korsgaard, chefredaktør for den digitale avis Zetland, italesatte op til flere gange, hvordan de fleste journalister prøver at leve op til et specifikt ideal – den nøgne journalist. Den nøgne journalist er objektiv og kan i virkeligheden skildres som ”en nøgen referent” ifølge Korsgaard (en nøgen referent beskriver alle informationer og fremstillinger fuldkommen objektivt). Hendes erfaringer inden for den journalistiske verden har lært hende, at de falske nyheder kan kun ophøre, hvis man udtænker et nyt journalistisk ideal – et ideal hvor du som journalist gerne må forholde dig til informationerne på et antineutralt niveau. Hun udtrykker selv i debatten, ”at man ikke kan forblive neutral i kampen om sandheden”. Jeg mener uden tvivl, at Korsgaards udtalelser om et nyt ideal, er meget relevant for den fremtidige journalistiske branche. En journalist som vi kender det i dag, bliver nød til at undergå en forandring for at kunne stå imod og korrigere kommende uoprigtige nyheder. En fremtidig journalist skal i mine øjne prøve at forholde sig mere subjektiv end objektiv når nyheder og artikler behandles, og her skal det påpeges at subjektivitet ikke nødvendigvis skal betyde, at man forholder sig usagligt til tingene. Det skal være muligt at kunne skrive og udtale sig antineutralt i et journalistisk perspektiv, for at have den bedste mulighed for at kunne skelne og korrigere mellem sandheder og løgne. Alt i alt, kan det uden tvivl kaldes for den nye journalistiske hurdle, der gerne skal overkommes på den bedst mulige måde.

Chefredaktør Lea Korsgaard orienterede sig mest på afsenderens side (journalistens side) under paneldebatten og af den grund var det glædeligt, da psykologen med speciale i digital kommunikation, Anders Colding-Jørgensen rettede fokus på modtagerne af falske nyheder. Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved modtagerens rolle og man kan spørge sig selv, hvilken effekt læseren i virkeligheden har på mængden af Fake News. Colding-Jørgensen italesatte meget billedeligt under debatten, ”at vi ikke er kuren, men sygdommen”. Da det er os der efterspørger og læser nyhederne, er det også vores ”skyld”, at Fake News bliver produceret i spandevis. Vi er netop sygdommen og ikke kuren. Men hvad er så kuren? Colding-Jørgensen kommer ikke selv med forslag til en fremtidig ”kur”, og hans ytringer kan af den grund godt opfattes lidt ensidigt, men man kan dog pointere, at hans erhverv som psykolog til dels består af at observere frem for at være løsningsorienteret.

Af den grund vil jeg selv komme med eventuelle løsninger og fremtidige muligheder. Først og fremmest skal journalisterne, som tidligere beskrevet, undergå forandringer og skabe et helt nyt ideal, der kan hjælpe dem til bedre at kunne korrigere mellem sande og falske informationer. Derudover ligger en del af ansvaret også hos modtageren. Efter min overbevisning er de fleste modtagere ofte meget bevidste om at de rent faktisk læser falske nyheder – mange kan godt skelne mellem Fake News og True News. Men hvorfor læser de dem så? Jeg tror fuldt og fast på, at det i virkeligheden kun bunder i ét ord: underholdning. Folk bruger det grundlæggende kun til at blive underholdt og af den grund bliver efterspørgslen også større. Jo større efterspørgsel, jo flere falske nyheder bliver der også produceret. Så er spørgsmålet bare, om vi vil forsætte underholdningen og få produceret flere Fake News, eller om vi hellere vil lade denne underholdningsform ophøre og tilintetgøre fænomenet Fake News for evigt? Det er op til dig…