22 Apr

Tænker man over hvad man giver af oplysninger, når det foregår på nettet?

Virksomheder i dag, gør godt brug af persondata, for at lave statistiker over deres salg og marketing. Det er en genialt måde, at få et indblik på, hvor man som virksomhed skal ligge sine ressourcer. Men hvor meget tænker vi over hvilke oplysninger vi giver disse virksomheder og ligger vi overhovedet mærke til at giver dem?

Skærmbillede 2017-04-22 kl. 11.42.36

 

Jeg trådte ind til et spændende foredrag, omkring persondata og den nye lovgivning, som snart træder i kraft. Foredraget henvendte sig til store virksomheder og personligt havde jeg svært ved, at relatere til det, når man ingen virksomhed havde. Men under selve foredraget, kom jeg til at fokusere på et andet område. Rasmus Lund, som holdte foredraget nævnte et eksempel, som at sportsmaster kan se, om man foretrækker Nike eller Adidas, når man træder ind i deres butik, via vores mobil, som er koblet på Wi-Fi. På det tidspunkt, kom jeg til at tænke på, at der nok var en masse andre, som havde oplysninger om mig.

Fordi det måske ikke altid, at man som brugere tænker over hvad der står, når man vinkler af til, at man giver samtykke eller erklærer, at man har forstået det som er skrevet. Det har man ikke altid tålmodighed til og vi er måske ikke så gode til at skelne imellem virkeligheden og nettet. Alt skal gerne foregå hurtigt og nemt på nettet i forhold til virkeligheden, hvor vi måske tænker lidt mere over hvad vi gør.

Her gav Rasmus et godt eksempel. – Forestil dig, at du står ved en bager og er ved at købe nogle dejlige lune rundstykker. Du er ved at hive dit dankort frem, imens bageren lige nævner, at du skal give din e-mail, før du kan gennemføre betalingen. Hvis man stod i denne situation, vil man måske reagere underligt på bageren, men hvis det havde været på nettet, havde der ikke været så mange overvejelser.

Også igennem selve mobilen, er der mange oplysninger. Selv når du har slået lokalitet til på din mobil, så ville du kunne se, hvor du har gået henne hele dagen og måske popper der en mail om i din indbakke, fra den butik du lige har besøgt, som gerne vil have din anmeldelse af butikken.  Måske føler man sig ikke overvåget, fordi man ikke tænker over det, for hvis det nu var en mand, som forfulgte dig i stedet for telefonen, så ville man nok reagere anderledes, men i princippet er det samme funktion.

Rasmus gav et fantastisk billede af, hvad en lovgivning er til for. Hvis man ikke er interesseret i, at der befinder sig nogle oplysninger på nettet omkring en, har man altid ret til at vide hvilke oplysninger og at få dem slettet. Selvfølgelig er dette ikke en opfordring til, at slette alle oplysninger. Mange virksomheder bruger jo disse oplysninger til, at forbedre sin virksomhed, for netop at tilfredsstille dine behov og deres service. Men det er mere generelt tænkt, at man måske burde tænke noget mere over, hvordan man agere på nettet, da der også sidder nogle svindler ude bag skærmene, som gerne vil bruge oplysningerne i ond tro. Personligt har mit syn ændrede sig lidt, og jeg vil måske tænke lidt mere over, om det er en troværdig side, inden man giver sine oplysninger og gøre nogle flere overvejelser.

22 Apr

Den journalistiske hurdle: Fake News

Fake News

DEN JOURNALISTISKE HURDLE: FAKE NEWS

Løgne og mangelfuld journalistisk indsigt, er et stigende problem i vores digitale verden. Vi støder oftere og oftere på nyheder, der helt bevidst er skrevet som en løgn. Dette kaldes Fake News og kan defineres som falske nyheder, hvoraf der er en mangel på faktuel oprigtighed og hvor der er en bevidst intention om at dele usande informationer. Fake News er blevet en hverdagskost for journalisterne og ikke mindst læserne, der alle ihærdigt anvender diverse digitale platforme, såsom sociale medier og digitale aviser. Det er et tydeligt problem og vi burde stille os selv et meget relevant spørgsmål: hvorfor retter vi først fokus mod fænomenet nu?

Efter min mening er Fake News uden tvivl en genganger i den journalistiske verden. I jagten på den umættelige trang til information, har vi altid fået serveret løgnagtige nyheder i større eller mindre grad, men en ny og essentiel aktør har skabt røre blandt journalisterne og deres moral. Du kender ham uden tvivl og ikke mindst hans kontroversielle udtalelser på de sociale medier. Han er kongen af Fake News og går under navnet Donald Trump, den nye amerikanske præsident. Hans åbenlyse usande udtalelser spredes med lysets hastighed i alle tænkelige retninger verden over og dette sker kun ved brug af de sociale medier. Det er præcist det, der er så interessant ved de sociale medier: alt deles ualmindeligt hurtigt og når samtidig ud til en kæmpemæssig målgruppe. Det er den perfekte platform for falske nyheder, der nemt og uforstyrret kan deles med omverdenen. Men er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved denne form for formidling af uoprigtige nyheder?

Internet Week Denmark har i år holdt flere forskellige foredrag, der blandt andet omhandler nyhedsformidling og kommunikation mellem afsender og modtager. Ét af disse foredrag blev afholdt som en paneldebat, der skulle italesætte falske nyheder. Paneldebatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!”, rettede specielt fokus på journalisternes og læsernes betydning for falske nyheder. Debattørerne bestod af adskillige betydningsfulde personer inden for den journalistiske og digitale branche. Lea Korsgaard, chefredaktør for den digitale avis Zetland, italesatte op til flere gange, hvordan de fleste journalister prøver at leve op til et specifikt ideal – den nøgne journalist. Den nøgne journalist er objektiv og kan i virkeligheden skildres som ”en nøgen referent” ifølge Korsgaard (en nøgen referent beskriver alle informationer og fremstillinger fuldkommen objektivt). Hendes erfaringer inden for den journalistiske verden har lært hende, at de falske nyheder kan kun ophøre, hvis man udtænker et nyt journalistisk ideal – et ideal hvor du som journalist gerne må forholde dig til informationerne på et antineutralt niveau. Hun udtrykker selv i debatten, ”at man ikke kan forblive neutral i kampen om sandheden”. Jeg mener uden tvivl, at Korsgaards udtalelser om et nyt ideal, er meget relevant for den fremtidige journalistiske branche. En journalist som vi kender det i dag, bliver nød til at undergå en forandring for at kunne stå imod og korrigere kommende uoprigtige nyheder. En fremtidig journalist skal i mine øjne prøve at forholde sig mere subjektiv end objektiv når nyheder og artikler behandles, og her skal det påpeges at subjektivitet ikke nødvendigvis skal betyde, at man forholder sig usagligt til tingene. Det skal være muligt at kunne skrive og udtale sig antineutralt i et journalistisk perspektiv, for at have den bedste mulighed for at kunne skelne og korrigere mellem sandheder og løgne. Alt i alt, kan det uden tvivl kaldes for den nye journalistiske hurdle, der gerne skal overkommes på den bedst mulige måde.

Chefredaktør Lea Korsgaard orienterede sig mest på afsenderens side (journalistens side) under paneldebatten og af den grund var det glædeligt, da psykologen med speciale i digital kommunikation, Anders Colding-Jørgensen rettede fokus på modtagerne af falske nyheder. Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved modtagerens rolle og man kan spørge sig selv, hvilken effekt læseren i virkeligheden har på mængden af Fake News. Colding-Jørgensen italesatte meget billedeligt under debatten, ”at vi ikke er kuren, men sygdommen”. Da det er os der efterspørger og læser nyhederne, er det også vores ”skyld”, at Fake News bliver produceret i spandevis. Vi er netop sygdommen og ikke kuren. Men hvad er så kuren? Colding-Jørgensen kommer ikke selv med forslag til en fremtidig ”kur”, og hans ytringer kan af den grund godt opfattes lidt ensidigt, men man kan dog pointere, at hans erhverv som psykolog til dels består af at observere frem for at være løsningsorienteret.

Af den grund vil jeg selv komme med eventuelle løsninger og fremtidige muligheder. Først og fremmest skal journalisterne, som tidligere beskrevet, undergå forandringer og skabe et helt nyt ideal, der kan hjælpe dem til bedre at kunne korrigere mellem sande og falske informationer. Derudover ligger en del af ansvaret også hos modtageren. Efter min overbevisning er de fleste modtagere ofte meget bevidste om at de rent faktisk læser falske nyheder – mange kan godt skelne mellem Fake News og True News. Men hvorfor læser de dem så? Jeg tror fuldt og fast på, at det i virkeligheden kun bunder i ét ord: underholdning. Folk bruger det grundlæggende kun til at blive underholdt og af den grund bliver efterspørgslen også større. Jo større efterspørgsel, jo flere falske nyheder bliver der også produceret. Så er spørgsmålet bare, om vi vil forsætte underholdningen og få produceret flere Fake News, eller om vi hellere vil lade denne underholdningsform ophøre og tilintetgøre fænomenet Fake News for evigt? Det er op til dig…

 

22 Apr

Vi er ikke kuren, vi er sygdommen!

Billedet er lavet med inspiration fra http://techstrip.blogspot.dk/2012/08/is-facebook-becoming-fakebook.html

Efter en god og inspirerende uge til internetweek er flere emner blevet diskuteret og evalueret og særligt et emne har præget min uge – Fake news!

Fake news er et begreb, der bliver brugt i flæng og det kan være svært at vide, hvad der overhovedet tales om når ”fake news” bliver smidt ind i debatten. Derved opstår spørgsmålet – hvad er fake news egentlig? Der findes ikke én konkret definition af fake news, men som det ligger i navnet – falske nyheder, er indhold der er faktuelt forkert, tager form som nyheder, men som er skrevet med henblik på at sprede falske informationer. Fake news er altså ikke dårlig journalistisk. Fake news er indhold der,  bevidst er skrevet med henblik på at sprede løgn og fejlagtigt indhold.

Definitionen af fake news bliver ekstra kompliceret fordi det skaber en debat om, hvad der er sandt og falskt. Dette er der heller ej et entydigt svar på. Sandhed er i vores samfund det de fleste er enige om, men 1000 fluer kan godt tage fejl. Sådan beskrev Jakob Linaa Jensen det, til en paneldebat – rethink quality content den 21 april på Dokk1.

Men hvorfor blusser hele debatten om fake news så op nu? Fake news har altid eksisteret, i dag bliver vi bare i højere grad eksponeret for det. Mediebilledet er altid blevet forstyrret af propaganda og sladderjournalistik der har rod i rygter.

Problematikken grunder i dag i, at fake news har langt nemmere ved at blive distribueret, end tidligere. Alle kan nu til dags oprette en platform der udgiver indhold. Det er nemt at etablere et medie, der på overfladen ligner et professionelt medie, men som i virkeligheden ikke er det. Det sociale medie Facebook giver gode og nemme muligheder for at distribuere falskt indhold, ud til store grupper af mennesker.

Men hvad kan vi så gøre for at minimere indhold, der indeholder falske informationer? Her åbner debatten om fake news, igen op for flere problematikker – er det brugerens eget ansvar at navigere rundt i mediebilledet og selv tjekke, at nyheden kommer fra en troværdig kilde? Eller skal Facebook filtrerer indholdet for os? Og hvad med tilliden til medierne?

Mediebranchen er presset på flere parametre, tilliden til dem forsvinder og det kommercielle aspekt fylder. Det er svært at få et online nyhedsmedie til at køre rundt, fordi kun en lille procentdel af brugerne er villige til at betale for indhold. I dag forsøger medierne i høj grad at adskille sig fra konkurrenterne og i dag er det næsten fyringsgrundlag, hvis man har samme forside som konkurrentens.  Den kommercielle konkurrence trumfer i dag over kvalitetsjournalistikken. Både fordi vi forventer nyheder 24/7 og fordi medierne føler, de skal være de hurtigste for ikke at miste læsere. Dette medfører store mængder af ”copy paste journalitsik”, fordi de ikke har en jordisk chance for at sætte sig ordentligt ind i tingene, inden der skal udgives en artikel. Dette forringer kvaliteten! Der findes uden tvivl gennemarbejdet kvalitetsjournalistik derude, men der kan godt være langt imellem når man ikke vil betale for nyheder på nettet. Det er blevet en forventning og vane, at man nemt og hurtigt kan få sine nyheder gratis. Og hvis man ikke kan det ene sted, kan man helt sikkert finde noget om emnet på et andet nyhedsmedie. Vi er ikke kuren, vi er sygdommen! Hvis vi ikke vil betale for kvalitetsnyheder på internettet, så må vi forvente, at der kun kommer mere clickbate og andre elementer, der forsøger at trække vores opmærksomhed hen mod de mere kommercielle medier, der ikke har tid og råd til at producere indhold der er gennemarbejdet og har journalistisk kvalitet.

Men som tilliden til medierne ser ud nu, hvorfor skulle man så have lyst til at betale for nyheder, hvis man ikke stoler på det de skriver?

Uden tillid til medierne er det umuligt for dem at varetage og udfylde rollen som fjerde statsmagt. Et presse og medielandskab, som ingen har tillid til, har ingen værdi for samfundet. Derfor er det alt afgørende, at vi på den ene eller anden måde får bragt tilliden til medierne tilbage. Facebook er uden tvivl en del af problemet. Og man kan være fristet til at sige, at filtrering på Facebook er den bedste løsning for at undgå fake news at florerer frit. Men vil filtrering på Facebook ikke bare skabe et nyt problem? I dag bruger mange Facebook som deres primære nyhedskilde og hvis indholdet i vores news feed bliver endnu mere filteret, end det gør i dag, vil vi ikke få et nuanceret billede af verden og aldrig selv skulle forholde os kritiske til det vi læser og det tror jeg vil fjerne noget af debatten i vores samfund.

Problematikken kan i mine øjne stilles skarpt op, enten skal vi forbrugere være villige til at betale for nyheder med kvalitet og derved forhåbentlig genetablere en form for tillid til medierne eller også må vi forvente, at vi selv skal kunne navigere igennem mængden af falske nyheder og clikbate overskrifter, i et forsøg på at finde indhold der fremstår som værende bare en smule troværdigt.

Selvom der er mange negative sider ved fake news, er der så ingen positive? Det er et af de spørgsmål der blev talt om til paneldebatten – rethink quality content. Panelet var alle enige. Der kommer noget godt ud af fake news. Bevidstheden og snakken om fake news, sætter debatten i gang om hvad en nyhed egentlig er og det er et vigtigt punkt på dagsordenen i disse tider.

Billedet er lavet med inspiration fra – http://techstrip.blogspot.dk/2012/08/is-facebook-becoming-fakebook.html

31 Mar

Discovering pumps with Grundfos

app8

For two weeks students from the Digital Developer class were busy developing digital concepts for Grundfos.

Grundfos is a Danish pump manufacturing company with the drive to develop quality solutions for the worldwide water utility market. They are a global leader in advanced pump solutions and a trendsetter within water technology.

They estimate that there currently are more than 100 millions of their pumps installed worldwide. However, the challenge that they face is that they do not know where exactly these pumps are installed.

Having the information about which pumps are installed where would be very beneficial to Grundfos as they would be able to utilize this information to offer better service and sales activities.

Grundfos asked our students to help them with this problem.

How can Grundfos gather information about the pumps installed. How can people be motivated to register this information with Grundfos? How would an app in the hands of people facilitate this registration?

The students had to explore this problem area and come up with a solution in the form of a concept and a digital prototype that validating their concept.

Visiting Grundfos

The students worked intensely for two weeks, developing, validating and testing their concepts. Finally, the concepts were presented to Grundfos. Two weeks of hard work and two weeks of great fun!

11 Apr

Fra den gode ide, til implementering og markedsføring

Foredraget blev afholdt af Ronnie Balle der har baggrund som datamatiker. Ronnie tilbringer sin daglige gang i virksomheden Vertica, hvor han står for udvikling og implementering af nye systemer efter virksomhedens ønskede behov. Ved siden af sit erhverv er han selvstændig, hvor han har udviklet diverse små systemer. Projekterne er Ikke af yderligere vild karakter, men som han selv fint beskriver det, så gør han det for at lære og blive udfordret.

Størstedelen af foredraget går ud på at høre om, hvad Ronnie gjorde for at nå dertil hvor han er i dag. Han har selvfølgelig en relevant faglig uddannelse og interesse for faget. Det har gjort, at han allerede tidligt i sit uddannelses forløb startede med at udvikle små styresystemer og projekter som han synes var interessante. Det kunne eksempelvis være hans online forum han har lavet, hvor det er community baseret. Det er et forum hvor folk skriver spørgsmål til f.eks. noget kode de ikke kan finde ud af, og så hjælper de andre folk på forumet dem. Ronnie siger selv, at selvom han er en nørd så ved han ikke alt om kodning. Han har hentet meget hjælp udefra via hjemmesiden freelancer.

De fleste af de projekter Ronnie har været involveret i har været sammen med kollegaer eller venner, hvor det primære mål var at lære og have det sjovt. Hvis han har det sjovt lærer han bedst.

Til markedsføringen af sine egne projekter har han gjort meget brug af Facebook eftersom, at det er et frit og gratis medie med mulighed for mere specifik markedsføring. Han opfordrer alle folk til at distribuere sit indhold og content igennem Facebook eftersom det bare er det bedste medie, hvis man har et lavt budget.

Overordnet siger Ronnie, at man bare skal springe ud i tingene og lade sig blive klogere af de fejl man begår. Fejl er ikke noget der kan undgås, men man må bare få det bedste ud af det så du er bedst klædt på i fremtiden.

15 Mar

Dynaudio, digital marketing og brugeroplevelser

Det der startede som en halvkold og grå torsdag eftermiddag i et auditorium på Erhvervsakademi Aarhus, endte som en berigende forelæsning med en yderst kompetent og inspirerende forelæser.

Christian Bennike indtog rummet med et afslappet kropssprog og en underspillet humoristisk sans.

Vi som studerende blev inviteret indenfor i en forunderlig verden af analyseværktøjer, filosofi og markedsforståelse – i relation til digital markedsføring.

Forelæsningen startede med en kort introduktion til Christians eget liv og hans overordnede forståelse af digital marketing. Christian sidder som Digital Marketing Manager for virksomheden Dynaudio, der ligger i Skanderborg. Dynaudio er ikke bare et HIFI-mærke som B&O eller Bose, tværtimod så er Dynaudio et loyalt forhold i mellem kunde og forretning. Højtalerne fra Dynaudio ligger i den høje prisklasse og det afspejler Christians forståelse og vision inden for marketing.

Efter den korte og interessante introduktion til Christian som digital marketingsguru begyndte den egentlige forelæsning. I en blid og venlig tone åbnede Christian ballet med en gennemgang af firmaets håndtering og strategi indenfor ”Customer Journeys”. Customer Journeys i Dynaudio’ foretagende indeholder 5 faser fra opmærksomhed til salg. Den første fase omtalte Christian som ”Opmærksomheds fasen”, hvor kunden får tanken om en ny højtaler. Dynaudio sørger derfor, at være visuelt tilstede i både online og offline medier, altså på tryk og digitale platforme. De digitale platforme og tilgangen til dem bygger på en filosofi, at hvis man kan sælge en hel oplevelse til 1 kunde så er det mere end rigeligt. Dynaudio er derfor repræsenteret på alle sociale platforme i form af social ads, SEO m.m – det sidste nye skud på stammen et værktøj kaldet ”E-mail marketing”, der bygger på indsamling af informationer fra brugerne. De brugergenerede informationer behandles af Dynaudio og efter kort tid får den potentielle kunde en eller flere relevante emails, der alle skal gøre et eventuelt køb lettere og trygt.

Filosofien bag ”E-mail marketing” følger resten af faserne og bygger derfor på en balancegang i mellem brug af informationer og kontakt til brugere, samt både potentielle kunder og eksisterende kunder.

Content marketing blev markeret af en gennemgang af forståelsen og brugen af content marketing på et snævert marked, hvor konerne går op i design og den primære målgruppe ønsker funktionalitet over design. Christian gjorde det klart, at man med sin content marketing og digitale marketing skal vælge sine kampe med omhu og være proaktiv i forhold til eventuelle problematikker og få vendt dem til noget positivt. Dynaudio lancerer både interviews med eksperter, film med bands og ”manualer” til installation af højtalere i forhold til rum og budget.

Måden at gribe content marketing og digital marketing an på handler derfor om, at man som firma skal være relevant, når man kommunikerer med sin målgruppe og kundesegment. Informationer skaber hjerterum og hjerterum skaber ”brain space”. ”brain space” skaber salg og et godt salg skaber en loyal og berigende kunderelation i mange år frem.

11 Mar

Søgefeltet er din diamant på E-shoppen

Det virker umiddelbart ikke som en uundværlig feature, når man har en stor søgemaskine som Google i ryggen. Men faktisk er dit søgefelt et af dine stærkeste værktøjer, når dine kunder besøger din side. Det er dit kompas i den uendelige underskov af sider og undersider, og uden dette risikerer dine kunder at falde i mange sorte huller.

Men ligesom med et kompas skal man vide, hvordan man bruger søgefelt for at kunne navigere. De fleste kunder ved det allerede: Skriv hvad du søger efter og vupti, så har du fundet det, du leder efter.

Men hvad så med alt det, der ligger bag et godt søgefelt? Hvordan kan du garantere, at dine kunder finder det, de leder efter og ikke ender med at gå tomhændede hjem?

Heldigvis kunne de to mastodonter, Rasmus og Jens, fra Vertica redde trådene ud.

Landet ligger nemlig sådan, at bag ethvert godt søgefelt sidder en person med forstand og forståelse for, hvad hans eller hendes kunder søger efter.

Som søgefeltets overordnede er det dit ansvar at gøre søgningen let, og der er heldigvis mange ting, du kan gøre.

Fem gode råd til dit søgefelt

  1. Gør søgefeltet synligt
  2. Lav nøgleord til dine produkter.
  3. Søgefeltet skal være tolerant over for stavefejl
  4. Sørg for at dit søgefeltet kommer med understøttende forslag under søgningen
  5. Vis få  forslag med relevante billeder og husk en “vis alle” knap i bunden af søgningen

Udover et effektivt søgefelt er det også en god idé at lave kategorier med check bokse. Dette er søgefeltets side-kick, og dette anvendes oftest af de mere specifikke kunder.

Så nu ved du, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du skal lave et godt og funktionelt søgefelt. God søgning!

11 Mar

Digital Marketing

Digital marketing

Foredraget ”Digital Marketing” bliver holdt af Christian Bennike. Han er selv multimediedesigner og har tidligere haft et bureau med 30 ansatte. Nu arbejder han hos Dynaudio som digital marketingsmanager. Virksomheden ligger i Skanderborg og sælger højtalere til private, professionelle studier og biler. Dynauido har høje ambitioner, vil være de bedste på markedet og har blandt andet haft et samarbejde med Volvo og BBC.

De arbejder meget med customer journey. Hele vejen fra at skabe opmærksomhed til at få brugeren til at ønske og overveje købet til at købet bliver en realitet. Købet skulle gerne skabe anbefalinger og et udvidet netværk. Virksomheden skaber både opmærksomhed ved offline og online marketingsmateriale. Efter købet af produktet lægger de også mærke til tekniske forums og andet. Man kan kigge på denne proces og vurdere, hvor man kan blive bedre. Det kan blandt andet undersøges ved hjælp af sociale medier eller fokusgrupper. Det er vigtigt at kende sine kunder og ikke irritere med masseproduktion af ligegyldige reklamer. Kunden skal have en god og unik oplevelse hele vejen fra kendskab af virksomheden til køb af produktet. Man kan forme en helt speciel oplevelse for kunden ved, at virksomheden indsamler den nødvendige og relevante kundeadfærdsdata. Dog skal man altid starte i det små sådan, at der ikke sker fejlkategoriseringer. Dynaudio’s content marketing er meget bredt og har ofte fokus på andet end selve deres produkter men mere på, hvordan man kan gøre det endnu bedre med oplevelsen bag. De kan tillade sig dette, fordi deres brand har sådan en stærk værdi. Samtidig er det vigtigt for virksomheden at benytte de sociale medier på en god måde med tanke bag det relevante content. Virksomheden skal kunne håndtere kunderespons og debat på den korrekte måde og bibeholde det ønskede image. Det er centralt at være aktiv og venlig, da en forkert håndtering kan medføre dårlig omtale og skade virksomhedens ry. Til sidst anbefalede han Google Analytics, Klipfolio og Crazy Egg for at undersøge og analysere brugernes aktivitet og forbedre brugeroplevelse ved data gennem hele processen.

11 Mar

Søgning i e-handel

Tirsdag formiddag befandt vi os til foredraget omkring søgning ved e-handeler eller webshops.

Der var to ude fra det århusianske firma Veritca, som leverer e-handels løsninger både B2B og B2C. Foredraget var delt op i efter hver deres specialer og arbejdsopgaver.

Jens Hofman Hansen                      Rasmus Østergaard

Digital forretningsudvikler            Senior developer

www.vertica.dk

12675022_10208831069556813_155389575_o

 

 

 

Hele foredraget tog udgangspunkt i de undersøgelser som firmaet har lavet og samlet i e-bogen ”Søgning i e-handel”, som kan hentes gratis på deres website, hvilket vi vil opfordre til man gør.

I dette indlæg har vi valgt at fokusere på den del og emner som Jens Hofman Hansen fortalte om. Nemlig hvordan brugerne opfører sig på en webshop.

Der blev lagt stor vægt på hvor problemerne og fordele kan ligge i forhold til søgefeltet og søgningen generelt for e-handel. Vi har udvalgt de punkter, som vi synes er mest relevante at være opmærksom på.

  • Brugeren staver forkert
  • Kan ikke finde søgefeltet
  • For mange eller ingen resultater
  • Auto-suggest
  • Filtre kan gøre søgningen mere præcis

Et af de store problemer er selve måden brugeren skriver søgeordene. Der er nemlig stor sandsynlighed for at de staver forkert eller søger under et ”forkert” ord. Med det menes der at brugeren måske søger efter ”træ julefod”, men søgeordet som webshoppen har lagt på er et andet. Hvis dette sker regner brugeren med at varen ikke findes på siden. Derfor skal man være meget opmærksom på hvordan ens kunder vil søge på sitet.

Det andet store problem er at brugeren ofte ikke kan finde selve søgefeltet. Altså slet ikke kan lokalisere det på siden. Det kan skyldes ulogisk placering eller distraherende design.

Derudover irriterer det også hurtigt brugeren hvis der enten ingen eller for mange resultater kommer frem.

Der er især disse to overstående problemer, som kan ende med at smide brugeren væk fra din side uden at have gennemført et køb.

Noget af det man kan gøre for at hjælpe brugeren er at have auto-suggest på søgefeltet. Det betyder at når man begynder at skrive et ord dukker der valgmuligheder op som højst sandsynligt passer på det du leder efter.

Hvis man har en webshop med et stort varesortiment kan det være en fordel at have filtre som brugeren kan sætte på. Det kan gøre deres søgning mere specifik og derfor nemmere at overskue. Dog har dette en stor ulempe, da undersøgelserne viser at faktisk kun 14% af brugerne aktivt vælger at benytte sig af filtrene.

Hvis man sørger for at være opmærksom på disse ting når man skal optimere sin søgefunktion, kan man få brugeren til at gennemføre langt flere køb.

Af Christian Dam, Karl Davidsen, Matias Damm, Ida Lauridsen

10 Mar

Dynaudio laver gode højtalere.

1058279_10207441435727927_1979943630_n

Christian Bennike blev uddannet som multimediedesigner i 2002 og arbejder i dag hos højtalerproducenten Dynaudio. Dagsorden for oplægget lød spændende og relevant for os, specielt da han er uddannet fra netop multimediedesign uddannelsen vi selv går på.

Christian ville komme ind på customer journeys, sociale medier, content marketing og effektiv måling af indsatsen på føromtalte områder, men oplægget føltes mere som en gennemgang af hans arbejdsplads marketing. En arbejdsplads fundamenteret på luksushøjtalere til skyhøje priser og et marked på 1% i Danmark.

Midtvejs i oplægget blev vi i tvivl om vi stod midt i en salgspitch for Dynaudio højtalere, eller var til oplæg om Digital Marketing, da Christians forsøg på at basere selv oplægget på historier fra Dynaudio blev oversvømmet af reklamevideoer, detaljerede beskrivelser af højtalers mest optimale placering og målgruppens pengepungs dybde. Og selv når det lykkedes ham at beskrive hvordan customer journeys påvirker en kundes oplevelse af en virksomhed, så endte det ud i hans personlige besættelse om personificerede nyhedsbreve som hans luksus kunder læser. Nyhedsbreve som for de fleste ender i spambunken, og det samme gjorde mange af hans kommentarer i relevans til oplæggets emner.

Hvis hele oplægget var en mørk og forvirrende rejse igennem Dynaudios markedsføring og kunder, så kom lyset til sidst da Christian gennemgik metoder til at måle aktiviteten på en hjemmeside. Han gennemgik Google Analytics og Klipfolio der kunne omformulere Google Analytics leksikon af viden til simple og let spiselige figurer og tal, samt Crazy Egg der laver et heatmap over brugeres klik på en hjemmeside. Det sidste er især brugbart da det kortlægger brugerens adfærd på en hjemmeside, og røber oversete fejl og mangler ved hjemmesidens design.

Alt i alt fik vi at se hvordan den teoretiske viden vi får på studiet kan bruges i praksis i en virksomhed, og hvor vigtigt det er være opmærksom på hvilken målgruppe man arbejder for – og hvilken publikum man taler til. Vi ved også hvor vi skal gå hen og købe højtalere hvis vi en dag står med 250.000 kr. vi gerne vil brænde af.

 

Oliver, Mathias, Stephanie & Anika