23 Apr

Et stykke med personoplysninger, tak!

Forestil dig en rolig søndag morgen. Du er på vej til bageren efter morgenbrød og kage. Du har valgt de sædvanlige birkes og skagenslappere samt den altid lækre kanelstang, som stadig er lun fra ovnen. Du står klar med betalingen, men bagermesteren vil ikke nøjes med penge. Han kræver også, at du udleverer din email og fødselsdato, før handlen kan gå igennem. Ville du sige ja til det?

data

Digitale fodspor
Når vi i dag bevæger os rundt på internettet efterlader vi os et hav af digitale fodspor. Hvad enten vi opretter en konto hos ASOS, bestiller tid hos lægen eller liker sider på Facebook, efterlader vi oplysninger om os selv uden at tænke over det. At trykke ok til cookies, angive vores email eller sætte flueben i ”terms and conditions” er efterhånden noget, vi er så vant til, at vi gør det uden så meget som at blinke. Men hvad er det egentlig, vi siger ja til, og hvorfor er vi på internettet så ukritiske?

Blev vi bedt om at udlevere lignende personlige oplysninger ude i den fysiske, ”virkelige” verden, ville de fleste af os højst sandsynligt stoppe op, tænke en ekstra gang og være kritiske. Vi ville undre os og stille spørgsmål. ”Hvorfor har du dog brug for min email og fødselsdato, bagermester – hvad skal du med det?”

Lovgivningen til undsætning
Persondata er efterhånden et ord, der er i den seneste tid er begyndt at komme på manges læber. Det var også emnet onsdag d. 19. april til arrangementet ”Er din virksomhed klar til de skærpede persondataregler?” i forbindelse med Internet Week 2017. Her holdte bl.a. advokat Rasmus Lund fra Delacour oplæg om selvsamme emne. Al den snak om persondata skyldes, at der om ca. et år træder en ny datalov i kraft. Reglerne bliver med den nye lov skærpet, og det får betydning for både virksomheder såvel som privatpersoner, idet der kommer et større fokus på indsamlingen og anvendelsen af private oplysninger.

Om end ordet datalovgivning kan lyde en smule tørt, skal vi som privatpersoner være taknemmelige for den. Den nye lovgivning sikrer nemlig, at virksomhederne ikke længere kan jonglere rundt med vores persondata, uden at der er et reelt sagligt formål med det. Det er en positiv udvikling, og måske al den snak om persondata kan få os til at være bare en smule mere kritiske ude i det store cyberspace.

Og nu hvor vi er ved emnet, hvor mange har så egentlig fat i dine oplysninger – store som små? Det tror jeg de færreste af os kan svare på. Med de nye love bliver der nu fokus på den tidsbegrænsede opbevaring af persondata. Så en eller anden dag, vil dine data blive slettet i systemerne efter endt samarbejde eller brug – heldigvis!

 

23 Apr

Vi vil have ærlig, personlig og direkte kommunikation

PeopleFirst

Efter flere dage med oplæg til Internet Week Denmark står det klart, at begrebet ’People First’ er et centralt nøglebegreb indenfor kommunikation i fremtiden. Men er ’People First’ ikke allerede væsentligt for kommunikationen i dag? kan man spørge. Og svaret er jo. Men med nye teknologiske muligheder og ændret brugeradfærd og -forventninger, skal begrebet nytænkes på måder, som gør kommunikationen endnu mere individuel og personlig. Det gælder især i kommunikationen mellem virksomheder og forbrugere.

Det handler om at fange de rigtige øjeblikke
Det var tydeligt i præsentationen af Dentsu Aegis Networks årlige trendstudie PULSE, at fremtidens forbruger har en øget forventning om at kommunikation med virksomheder som afsendere rummer både ægthed, ærlighed og aktualitet. Intimitet er det nye autenticitet, var en af de centrale pointer.

Forbrugeren forventer i højere grad, at kommunikationens indhold matcher den virkelighed og hverdag, forbrugeren selv befinder sig i – det skal være autentisk. Og det er altså både de gode stunder og de knap så gode stunder, der skal bringes op. Man skal ikke være bange for at tage fat i følsomme emner som eksempelvis skilsmisse og ensomhed. Virksomhederne skal fortælle historier og favne hele forbrugerrejsen og ikke kun det enkelte køb.

Glen Parker, director of marketing science, IPG Mediabrands, gjorde i oplægget The Meaning of Moments rede for, at folk i dag søger at fange og dele følelser og øjeblikke, store som små. Det handler derfor for virksomhederne om at hjælpe forbrugerne til at udtrykke sig selv og på den måde skabe værdi.

Som Hans Tosti, Head of Social, Dansk Supermarked Group nævnte i samme oplæg, handler det som virksomhed om at fange de øjeblikke, hvor man kan gøre en forskel. Man kan derfor ikke altid planlægge kampagner, kommunikation og indhold langt ud i fremtiden. Man skal huske at sociale medier er en kultur og ikke bare en kanal.

Lær forbrugerne at kende og tal direkte til dem
Forbrugeren vil gerne inddrages på flere planer. De vil involveres, lyttes til, sætte et aftryk.  Som virksomhed skal man turde stole på brugerne, for de er ofte mere kreative, end man går og tror. Virksomhederne skal lægge brandfacaden bag sig og gøre plads til personlighed.

Neha Mirchandani, Product and Marketing Manager, Dot, snakkede i oplægget Modern marketing with interactive content om vigtigheden i at lære sine kunder at kende og blive ved med at lære sine kunder at kende på ny. Folk går op i sig selv, deres eget liv, deres eget job og deres egne følelser, og virksomheder skal derfor personliggøre deres indhold for på den måde også at skabe værdi for kunden. Quizzer, tests og konkurrencer blev nævnt som redskaber, som kan tænkes på ny og bruges til at indbringe værdifuld information for virksomheden. Denne information skal hjælpe virksomheden til at undgå standardiseret indhold og målrette kommunikationen til den enkelte forbruger. På den måde involveres brugerne og er selv med til at bestemme, hvad de vil se. De tre begreber: spørg, lyt og tal, skal gå i ring.

I oplægget om PULSE17 blev både livestreaming og podcats nævnt som nogle af de helt store trends i 2017. Virksomhederne skal fortælle historier og lade forbrugeren være hovedpersonen i brandets fortælling. Derudover blev chatbots under flere oplæg nævnt som fremtidens måde at tale direkte til kunderne på. Som David Ledstrup, Head of Social, IPG Mediabrands & MARVELOUS Nordic, konkluderede i The Meaning of Moments, fungerer samtaler bedre end kampagner.

Forbrugerne forventer altså ærligt indhold, som afspejler deres virkelighed og hjælper dem med at udtrykke sig selv. De vil inddrages, være en del af historien og kunne identificere sig selv med fortællingen. Det er vigtigt at lære sine kunder at kende personligt og heraf producere målrettet og direkte kommunikation. Der skal i virksomheden gøres plads til personlighed, og facaden skal nedbrydes. Som afrunding på det hele, er her et meget sigende citat fra PULSE17-oplægget:

”People want to feel like they live the story, not just read it”

22 Apr

Den journalistiske hurdle: Fake News

Fake News

DEN JOURNALISTISKE HURDLE: FAKE NEWS

Løgne og mangelfuld journalistisk indsigt, er et stigende problem i vores digitale verden. Vi støder oftere og oftere på nyheder, der helt bevidst er skrevet som en løgn. Dette kaldes Fake News og kan defineres som falske nyheder, hvoraf der er en mangel på faktuel oprigtighed og hvor der er en bevidst intention om at dele usande informationer. Fake News er blevet en hverdagskost for journalisterne og ikke mindst læserne, der alle ihærdigt anvender diverse digitale platforme, såsom sociale medier og digitale aviser. Det er et tydeligt problem og vi burde stille os selv et meget relevant spørgsmål: hvorfor retter vi først fokus mod fænomenet nu?

Efter min mening er Fake News uden tvivl en genganger i den journalistiske verden. I jagten på den umættelige trang til information, har vi altid fået serveret løgnagtige nyheder i større eller mindre grad, men en ny og essentiel aktør har skabt røre blandt journalisterne og deres moral. Du kender ham uden tvivl og ikke mindst hans kontroversielle udtalelser på de sociale medier. Han er kongen af Fake News og går under navnet Donald Trump, den nye amerikanske præsident. Hans åbenlyse usande udtalelser spredes med lysets hastighed i alle tænkelige retninger verden over og dette sker kun ved brug af de sociale medier. Det er præcist det, der er så interessant ved de sociale medier: alt deles ualmindeligt hurtigt og når samtidig ud til en kæmpemæssig målgruppe. Det er den perfekte platform for falske nyheder, der nemt og uforstyrret kan deles med omverdenen. Men er der ingen der sætter spørgsmålstegn ved denne form for formidling af uoprigtige nyheder?

Internet Week Denmark har i år holdt flere forskellige foredrag, der blandt andet omhandler nyhedsformidling og kommunikation mellem afsender og modtager. Ét af disse foredrag blev afholdt som en paneldebat, der skulle italesætte falske nyheder. Paneldebatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!”, rettede specielt fokus på journalisternes og læsernes betydning for falske nyheder. Debattørerne bestod af adskillige betydningsfulde personer inden for den journalistiske og digitale branche. Lea Korsgaard, chefredaktør for den digitale avis Zetland, italesatte op til flere gange, hvordan de fleste journalister prøver at leve op til et specifikt ideal – den nøgne journalist. Den nøgne journalist er objektiv og kan i virkeligheden skildres som ”en nøgen referent” ifølge Korsgaard (en nøgen referent beskriver alle informationer og fremstillinger fuldkommen objektivt). Hendes erfaringer inden for den journalistiske verden har lært hende, at de falske nyheder kan kun ophøre, hvis man udtænker et nyt journalistisk ideal – et ideal hvor du som journalist gerne må forholde dig til informationerne på et antineutralt niveau. Hun udtrykker selv i debatten, ”at man ikke kan forblive neutral i kampen om sandheden”. Jeg mener uden tvivl, at Korsgaards udtalelser om et nyt ideal, er meget relevant for den fremtidige journalistiske branche. En journalist som vi kender det i dag, bliver nød til at undergå en forandring for at kunne stå imod og korrigere kommende uoprigtige nyheder. En fremtidig journalist skal i mine øjne prøve at forholde sig mere subjektiv end objektiv når nyheder og artikler behandles, og her skal det påpeges at subjektivitet ikke nødvendigvis skal betyde, at man forholder sig usagligt til tingene. Det skal være muligt at kunne skrive og udtale sig antineutralt i et journalistisk perspektiv, for at have den bedste mulighed for at kunne skelne og korrigere mellem sandheder og løgne. Alt i alt, kan det uden tvivl kaldes for den nye journalistiske hurdle, der gerne skal overkommes på den bedst mulige måde.

Chefredaktør Lea Korsgaard orienterede sig mest på afsenderens side (journalistens side) under paneldebatten og af den grund var det glædeligt, da psykologen med speciale i digital kommunikation, Anders Colding-Jørgensen rettede fokus på modtagerne af falske nyheder. Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved modtagerens rolle og man kan spørge sig selv, hvilken effekt læseren i virkeligheden har på mængden af Fake News. Colding-Jørgensen italesatte meget billedeligt under debatten, ”at vi ikke er kuren, men sygdommen”. Da det er os der efterspørger og læser nyhederne, er det også vores ”skyld”, at Fake News bliver produceret i spandevis. Vi er netop sygdommen og ikke kuren. Men hvad er så kuren? Colding-Jørgensen kommer ikke selv med forslag til en fremtidig ”kur”, og hans ytringer kan af den grund godt opfattes lidt ensidigt, men man kan dog pointere, at hans erhverv som psykolog til dels består af at observere frem for at være løsningsorienteret.

Af den grund vil jeg selv komme med eventuelle løsninger og fremtidige muligheder. Først og fremmest skal journalisterne, som tidligere beskrevet, undergå forandringer og skabe et helt nyt ideal, der kan hjælpe dem til bedre at kunne korrigere mellem sande og falske informationer. Derudover ligger en del af ansvaret også hos modtageren. Efter min overbevisning er de fleste modtagere ofte meget bevidste om at de rent faktisk læser falske nyheder – mange kan godt skelne mellem Fake News og True News. Men hvorfor læser de dem så? Jeg tror fuldt og fast på, at det i virkeligheden kun bunder i ét ord: underholdning. Folk bruger det grundlæggende kun til at blive underholdt og af den grund bliver efterspørgslen også større. Jo større efterspørgsel, jo flere falske nyheder bliver der også produceret. Så er spørgsmålet bare, om vi vil forsætte underholdningen og få produceret flere Fake News, eller om vi hellere vil lade denne underholdningsform ophøre og tilintetgøre fænomenet Fake News for evigt? Det er op til dig…