23 Apr

Fortæl mig dog en sand nyhed!

”VILDT! Han spiste snegle hver dag i 3 år og se hvor flot hans hud er nu!!” – fik jeg din opmærksomhed?

Fake News, falske nyheder eller løgne – nyheder uden faktuel oprigtighed, så fint skrevet kun for at sælge produkter, anskaffe sig læsere eller få omtale. De er underholdende, vi bidder på med det samme? Hvorfor gør vi det? Og hvordan i al verden får vi det til at stoppe?

idwk

Anders Colding-Jørgensen, psykologen med speciale i digital kommunikation, snakkede under debatten om ”A.D.U.S” hvilket jeg synes er meget sigende for hvad vores tid går igennem. A.D.U.S står får ”Attention desi…. UH SHINY!”. Vi scroller igennem vores news feed på de sociale medier og opdager sjældent, hvad der egentlig kommer forbi vores næse. Når vi så endelig stopper for at læse en nyhed, er det fordi det er noget, som virkelig kommer bag på os, skræmmer os eller morer os. Men hvordan sorterer vi de falske nyheder fra? Og læser vi dem ikke alligevel, selvom vi måske egentlig godt ved, at det ikke er sandheden?

 

Hurtigt blev debatten ”Fake News, Lügenpresse, Løgn!” til Internet Week Denmark 2017, til diskussioner om hvorvidt staten, skal blive ved med at give så mange penge til medierne, eller om brugerne skal betale for det. Diskussioner om hvilken form for journalistik der virker for brugerne. Skal vi have to sider af en historie og danne vores egen mening, eller skal vi have serveret på et sølvfad; hvad der er rigtigt og forkert eller hvem der er helten og skurken? Når vi på de sociale medier lever i en informationsbobbel er det svært, at belyse andre holdninger, og du vil stort set kun blive bekræftet i dine egne – sådan er Facebook opbygget.

 

Hvad skal vi gøre for at kurrer dette fænomen fake news? Selvom jeg ikke er meget for det, vil jeg give Anders Colding-Jørgensen fra debatten ret, da han så flot fastlog: ”Jamen lad os lige slå fast, vi er som forbrugere ikke dem der kurrer, vi ER sygdommen”.

Vi er dem der jagter underholdningen. Det er dig og det er mig, der vælger de kedelige nyheder fra, frem for ham der spiser snegle i 3 år, simpelthen fordi vi bliver mere underholdt her. Spild… af…. tid…

Så nu vil jeg personligt starte med kvinden i spejlet, og scroller forbi det usande og i stedet vælger at sige ”Fortæl mig dog en sand nyhed!”

 

.. og så håber jeg bare du vil gøre det samme