22 Feb

Overvejer du at studere på Mission College i Californien?

Af  Ivalo Møller, studerende ved Erhvervsakademi Aarhus

Det burde du!

Jeg valgte at tage springet og flytte til Californien i fire måneder og jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt – i hvert fald ikke endnu 😉 Jeg bor i en fantastisk lejlighed med to søde piger fra KNORD i København – der også læser til multimediedesignere.

Jeg studerer på Mission College hvor jeg tager fagene: Image&Promotion, PHP and MySQL, Digital Photography og Adobe Illustrator.  Det eneste fag der er obligatorisk er PHP and MySQL og det et online fag, hvor man sidder i en videokonference og dernæst laver opgaver til ugen efter. Udover PHP and MySQL har også Digital Photography som online fag og det at have online fag har sine fordele og ulemper.

Jeg tager også to fysiske fag, Image&Promotion og Adobe Illustrator er undervisningen rigtig god – især i Adobe Illustrator.

Et typisk projekt i en Adobe Illustrator time vil være at starte med at skrive noter om et nyt tool, hvorefter vi på klassen arbejder med det. Så får vi en opgave, hvor man skal bruge tool’et og ugen efter skal man vise resultatet til sine medstuderende, se deres arbejde og derefter give hinanden kritik.

Tag springet!

Jeg kan kun anbefale alle at tage herover! Det er virkelig en fed oplevelse og jeg vil indrømme at jeg får rigtig svært ved at tage herfra. Menneskerne herovre er fantastiske og imødekommende.

Så udfyld alle de papirer og tag springet! Det er absolut det hele værd!

Ivalo Møller

22 Mar

Tag til udlandet som en del af din uddannelse

Rikke Nielsen, head of international affairs, fortalte i dag Multimediedesignstuderende om at læse i udlandet på 3. sem., praktik i udlandet på 4. sem. samt mulighederne for “Summer School” i Tanzania og Malaysia.

Læse mere om mulighederne for at rejse ud som en del af studiet samt hvad aftaler der findes for Multimediedesignstuderende i udlandet

Lige nu er der 5 multimediedesign studerende der på deres 4. sem. er i Malaysia. Læs mere om deres oplevelser på Valentin Jørgensens blog

Læs desuden om Asbjørn Kroll og Casper Sørensens oplevelser i Tanzania hvor de to studerende er i praktik – og er ved at opstarte en virksomhed!

Der kommer også blogindlæg fra de studerende i udlandet på denne blog – så følg med!